Ad

Polsk politik,”reset” i Forenet Højre?

Foto: Olek Remesz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Over de sidste måneder har flere ”krige” raset i Polen inden for Forenet Højere, regeringskoalitionen bestående af Jaroslaw Kaczynski’s Lov og Retfærdighedspartiet, Jaroslaw Gowin´s parti ”Forståelse” (”Poruzumienie”) og Zbigniew Ziobro’s gruppe ”Solidarisk Polen (”Solidarna Polska”). Og ”krigene” finder vi også internt i de enkelte partier, lige nu især i Gowins parti og til dels i Kaczynski’s Lov og Retfærdighedspartiet.

Eksemplerne herpå er mange. Tilbage i foråret sidste år kunne der ikke skabes enighed om datoen for præsidentvalget, senere opstod uenigheder om en dyreværnslov (”piatka dla zwierzat”) og om forslaget til skærpelse af abortlovgivningen. Skal Forenet Højere vinde næste parlamentsvalg, må der skabes mere sammenhæng og sammenhold, et ”reset”. Sker det ikke, er regeringens overlevelse på spil. Stanislaw Janecki tager emnet op i en interessant analyse i det højrenationale ugeskrift ”Sieci” (8.2021).

De mange interne stridigheder og håndteringen af COVID-19 pandemien gør det svært for regeringen at fokusere på landets økonomi og de økonomiske planer og mål for perioden frem til valget i 2023. Og netop økonomien skal bære regeringen oppe, for den går faktisk ikke så dårligt. Faldet i økonomisk vækst på 2.8 pct. er ikke højt her under COVID-19, set i EU-sammenhæng. Den polske eksport nåede i 2020 237.5 mia. euro med en positiv saldo på 12 mia. euro. De sociale ordninger er opretholdt, og valutareserverne er rekordhøje, på 129.8 mia. euro. Kan et ”reset” fjerne billedet af en splittet regering, kan der bedre fokuseres på økonomien og det sociale område. Det er en fordel. 

Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), det største parti i Forenet Højre, har i flere omgange udskudt den planlagte partikongres. Her skal der efter planen vedtages et nyt langsigtet program, kaldt ”Den Ny Polske Orden” (”Nowy Polski Lad”). I programmet lægges der i særlig grad vægt på vækst i nye produktive innovative investeringer. Programmet skal være et lokomotiv for økonomisk opgang efter COVID-19.

Som ved andre valg rundt om i verden er økonomisk og social fremgang et meget vigtigt instrument til at sikre valgsejren, og især hvis oppositionen fremstår splittet og ikke udgør et bæredygtigt alternativ. Et ”reset” skal i givet fald indeholde en ”minimumspakke”, siger Janecki, med garantier for, at de enkelte partier inden for Forenet Højre, regeringskoalitionen, ikke går enegang og udviser illoyalitet. Med andre ord skal skabes et fælles ”etisk kodeks” for korrekt opførsel, måske i skriftlig form.

Det bliver ikke let at få gennemført. de to mindste partier, ”Forståelse” og ”Solidarisk” Polen frygter at blive ”ædt op af” Lov og Retfærdighedspartiet, det største parti i regeringen. Der skal også opstilles fælles lister til det kommende valg, og det i sig selv bliver svært. De to små partier vil kræve at få flest mulige sikre pladser. Forlader de to små partier regeringen, må Lov og Retfærdighedspartiet regere som mindretalsregering, måske får vi valg i utide. 

Oppositionen har også deres kriser og interne slagsmål. Det glæder naturligvis Jaroslaw Kaczynski og hans parti. Vælgerne har svært ved at se, hvem der er oppositionens kandidat til ministerpræsidentposten og med god grund.

Borgerplatformen er stadig største oppositionsparti, men alvorligt truet af Holownia’s ”Polen 2050”, som i meningsmålingerne står til mellem 15 og 20 pct. af stemmerne, hvis der er valg nu. Holownia har været journalist ved TVN og fremstår på samme tid som en medie-”showman” og udogmatisk ”åben katolik”. Han er kritisk over for den dybt konservative kirkeledelse og samtidig dygtig til at bruge TV-mediet og de nye sociale medier. Han ønsker et kompromis i abortspørgsmålet og afviser ikke en folkeafstemning.

Mange er blevet trætte af Borgerplatformen, Donald Tusks gamle parti, og det er til Holownia’s fordel. Hen fremstår som et ”frisk pust”, men spørgsmålet er naturligvis om ”pusten” kan holdes oppe helt frem til næste valg.

Kort sagt, polsk politik er meget uforudsigeligt. Sammenholdet vakler i begge de politiske lejre. Kan regeringen holde sammen? Vil oppositionen være i stand til at optræde i fællesskab? Lige nu giver meningsmålingerne tilbagegang for regeringspartierne, men det kan ændre sig. Donald Tusk, tidligere formand for Borgerplatformen og EU-præsident har i stærke vendinger opfordret oppositionen til at finde fælles fodslag, om det vil ske vil kun tiden vise. Næste valg er på programmet i 2023.