Ad

Polsk politik efter Europaparlamentsvalget

Det polske parlament Sejm Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Ved det nylige valg til Europaparlamentsvalget opnåede Polens regerende parti, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) overraskende 45 pct. af stemmerne. Europæisk Koalition (KE), en sammenslutning af pro-EU oppositionspartier, måtte noget skuffende nøjes med 38 pct.

Det høje stemmetal for PiS skete på trods af en stigning i valgdeltagelse, der på forhånd var blevet anset for at være til størst fordel for Europæisk Koalition (KE). Problemet for Europæisk Koalition (KE) er, som rigtigt sagt af professor ved Sussex University Aleks Szcerbiak i en analyse for ”Emerging Europe”, savnet af en dynamisk lederskikkelse og et sammenhængende alternativt program.

Det er svært at skabe den nødvendige sammenhæng, da koalitionen består af meget forskellige partier, det liberale Borgerplatformen, Bondepartiet (PSL), det socialistiske SLD og det liberale ”Moderne” (”Nowocsesna”). Op til valget handlede Lov og Retfærdighedspartiet taktisk klogt, vurderer Aleks Scherbiak. Vælgerne fik af regeringen tildelt nye velfærdsydelser, fx endnu bedre børneydelser. Pensionister fik en ekstra bonus, arbejdere under 26 blev fritaget for indkomstskat, og tyndt befolkede områder fik genoptaget nedlagte busforbindelser. Europæisk Koalition forsøgte at svare igen, fx med forslag på sundhedsområdet, men det lykkedes ikke særlig godt. Forsøget på at gøre valget til en de facto folkeafstemning om fortsat polsk EU-medlemskab faldt heller ikke for heldigt ud.

PiS gjorde under valgkampen meget ud af at præsentere sig selv som et ”europæisk” parti og nedtonede konflikterne mellem den polske regering og Bruxelles. Afsløringerne af udbredt pædofili inden for den katolske kirke, i dokumentaren ”Fortæl blot ingen om det”, lige før valget kom til at fylde meget i den sidste del af valgkampen, men det lykkedes Lov og Retfærdighedspartiet at imødegå kritikken af partiets nære forhold til kirken ved at foreslå, at alle former for pædofili, også den ikke-kirkelige skal undersøges og uskyldige straffes hårdt, helt op til 30 års fængsel.

Overraskende var det uventet lave stemmetal for Robert Biedron’s nye liberale-venstreorienterede parti ”Forår” (”Wiosna”), der i valgkampen især slog på moralske og kulturelle emner og ønskede end endnu hårdere linje over for kirken end Europæisk Koalition. Partiet klarede dog spærregrænsen med en stemmeandel på 6.1 pct. Dette gjaldt ikke den ekstremt højrepopulistiske sammenslutning ”Konventet”, der under valgkampen havde slået på modstanden mod de amerikansk-israelske planer om erstatninger for jødeforfølgelser under 2. verdenskrig (”lov 447”), fremsat i Senatet i USA.

”Konventet” blev også beskyldt for at nære ”pro-russiske sympatier”. Spørgsmålet er nu, om oppositionen vil kunne optræde samlet op til parlamentsvalget til efteråret. Det er kendt, at der hersker en del modstand mod en fælles anti-PiS front inden for Bondepartiet (PSL), og skulle Biedron’s parti slutte sig til Koalitionen, bliver modstanden uden tvivl endnu større.

Problemerne med sammenholdet er stort nok i forvejen. Bondepartiet er modsat ”Wiosna” socialkonservativt og med størst opbakning i landdistrikterne og i de mindre byer, der hvor også Lov og Retfærdighedspartiet får flest stemmer. Kort sagt, Lov og Retfærdighedspartiet fik et ”boost” med Europaparlamentsvalget. Problemet for Lov og Retfærdighedspartiet ved parlamentsvalget til efteråret kan blive stemmespild på højrefløjen. Det kan især blive højt, hvis hverken det kriseramte Kukiz-15 og den nye ekstreme højresammenslutning ”Konventet” klarer spærregrænsen.

Måske Bondepartiet er til at tale med, dersom Lov og Retfærdighedspartiet behøver en regeringspartner. Ved sidste valg fik Lov og Retfærdighedspartiet flertal i Sejmen med 37 pct. vælgeropbakning takket være stemmespildet blandt liberale og socialister. Det modsatte kan ske ved valget til efteråret. Lov og Retfærdighedspartiet kan måske miste flertallet trods fremgang forudsat oppositionspartierne igen formår at samle kræfterne. Om det sker, vil vise sig i nærmeste fremtid.