Polsk oppositionsparti fortsætter sin nedtur

Formand for Borgerplatformen, Budka-Foto-Adrian-Grycuk

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: At dømme efter CBOS’ seneste meningsmåling gennemført i maj måned er situationen yderligere forværret for Borgerplatformen (PO), Donald Tusks gamle parti, der i en del år havde regeringsmagten.

Afstemningen for nylig i parlamentet om ratifikation i EUs fond for genopretning efter COVID-19 har skabt yderligere problemer. Partiets ledelse gik ind for total opposition, at afvise ratifikationen, men det førte til, at to fremtrædende partimedlemmer valgte at forlade partiet i protest. 50 parlamentsmedlemmer og senatorer har også sagt fra.

At dømme efter meningsmålingerne er der heller ikke i befolkningen særlig stor opbakning til den hårde linje. I en meningsmåling fra CBOS fra maj måned er vælgeropbakningen til Borgerplatformen (PO) helt nede på 11 pct., en tilbagegang på 3 pct. i forhold til målingen i april.

Klart største oppositionsparti er Szymon Holowni’s ”Polen 2050”. Det regerende Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) har øjensynligt fået standset tilbagegangen, opbakningen er nu over 30 pct. Partiet satser på at få skabt ”normalitet” efter COVID-19 pandemien og få gennemført en økonomisk genopretningsplan med brug af midler fra EU’s fond for genopbygning.

En del vælgere ved ikke, hvad de vil stemme, og om de vil stemme, hvis der var valg nu. Venstreblokken indgik en aftale med regeringen om EU’s genopretningsfond på opfordring fra tidligere præsident Aleksander Kwasniewski, men er alligevel gået lidt frem i den omtalte måling og klarer spærregrænsen. Det samme gælder højrepartiet Konføderationen.

Ledelsen af Borgerplatformen erkender, at splittelsen i partiet kommer på et dårligt tidspunkt. Der henvises til, at eksklusionen af de to parlamentarikere skyldes illoyalitet. Eksempelvis havde de optrådt på kanalen TVP Info, som Borgerplatformen betragter som en dødelig fjende.

Det polske mediemarked er stærkt opdelt. Borgerplatformen (PO) har før oplevet nedture i meningsmålinger, værst i 2016 hvor det liberale udbryderparti Nowoczesna (”Moderne”) i en periode overhalede Borgerplatformen (PO) i meningsmålingerne.

Borgerplatformens krise kunne måske friste Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) til at udskrive valg før 2023, men afventer nok bedre tider økonomisk. I Ungarn agter 6 oppositionspartier, jf. artikler herom på www.mreast.dk, at optræde i fællesskab ved valget i 2022. Det vil ikke kunne ske i Polen, selv om det bestemt ikke har skortet på opfordringer til at følge det ungarske eksempel. Valgsystemet i Polen favoriserer, som i Ungarn, de største partier. 

Share This