Polsk domstol forbyder salg af magasin indeholdende ”LGBT-fri zone” klistermærker

LGBT klistermærket Foto: Twitter

Polen: Den polske avis Gazeta Polska er ved en domafgørelse blevet beordret til at stoppe distribution af et magasin indeholdende ”LGBT-fri zone” klistermærker, skriver polske medier.

Klistermærket er udformet som et sort kryds over regnbuefarver. Klistermærkerne skal fjernes øjeblikkeligt fra alle salgssteder, men det er uklart, hvorvidt det var hele magasinet eller blot kilstermærkerne.

Avisens chefredaktør Tomas Sakiewicz afviser, at magasinet er blevet fjernet fra salgstederne.

Weekendmagasinet har et oplag på 110.000. Gazeta Polska, som er en avis, som støtter den polske regering, begrunder klistermærkerne med, at LGBT rettigheder bærer præg af en totalitær ideologi. ota

Share This