Polsk domstol: EU traktater er i strid med polsk ret

Kommentar af Michael Hardenfelt

Polen: Den polske Forfatningsdomstol med formanden Julia Przylebska har torsdag konstateret, at EU traktater er i strid med Polens forfatning. Dommen blev afsagt af en samlet domstol med deltagelse af 12 dommere (alle udnævnt af den siddende regering), hvilket kan overtrumfe tidligere afgørelser ved Forfatningsdomstolen.

I dagens dom gentages en tidligere afgørelse om Forfatningens forrang for EU-bestemmelser. Et spørgsmål, der egentligt aldrig har været nogen tvivl om. Men der har heller aldrig været tvivl om, at den polske forfatning ikke er i strid med nogen som helst EU-bestemmelser. Med dagens dom erklæres en række bestemmelser i traktaten at være i strid med Forfatningen, herunder muligheden for at en domstol kan kontrollere om en anden dommer er udnævnt i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

Dommen berører konkrete bestemmelser, og drejer sig egentligt om, at Polen ikke accepterer EU-indblanding i det polske retssystem. Principielt betyder det dog, at Polen kan afvise den EU-lovgivning, landet ikke bryder sig om. Dommen er endnu ikke offentliggjort i sin helhed, men så vidt jeg kan forstå vil dommen kunne fortolkes relativt bredt. Og så længe regeringen kontrollerer domstolen, kan enhver EU-bestemmelse fortolkes til at være i strid med Forfatningen.

EU kan vælge at ignorere dommen. Det er et internt polsk anliggende. Men der vil komme reaktioner på Polens manglende overholdelse af EU’s retsstatsprincipper, herunder bøder og manglende udbetaling af midler fra EU’s enorme genopretningsfond. Næste skridt ligger derfor hos den polske regering, som må vise, hvad den indenrigspolitisk vil gøre ved dommen. Den kan ændre gældende lovgivning og afskaffe Højesterets ulovlige Disciplinærkammer, eller de kan hævde, at deres hænder er bundne af dommen.

Mange indenfor regeringspartiet vil foretrække en konfrontation, men den endelige afgørelse er næppe truffet endnu. Som dygtige strateger har partiledelsen utvivlsomt adskillige planer liggende klar i skuffen, og de vil blive valgt og tilpasset i takt med at situationen udvikler sig. Der er næppe nogen tvivl om, at dommen åbner for en realitetsdiskussion om hvorvidt Polen skal forlade EU. Det vil kræve en vis folkelig opbakning, selv om … 50% er måske ikke strengt nødvendigt.

Regeringen kan fremsende sin udmeldelse til EU-kommissionen, og bestemmer herefter selv, hvordan og hvornår en eventuel folkeafstemning skal afholdes. Som i Storbritannien vil de utvivlsomt hævde, at de slet ikke vil forlade EU, men blot gennemtvinge reformer. Føler folket, at Polen behandles med foragt, vil stemningen i forhold til EU hurtigt kunne rykke. Specielt hvis regeringen kan bilde folk ind, at Polen sagtens kan klare sig selv. Afgørelsen er et led i en proces, for den vil marginalisere Polen endnu mere i EU, end landet allerede er. Det kommer ikke til at ske i overmorgen, men det er en sandsynlig eller i hvert fald mulig udgang på den nuværende konflikt. Og er Polen først ude af EU, ligger et meget tæt samarbejde med Hviderusland lige for.