Polonia, hvordan afgrænse polakker uden for Polen

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: I gængs tale kaldes polakker i udlandet, i emigration ”Polonia”, et latinsk udtryk. Skønsmæssigt bor der 20 mio. af polsk afstamning uden for Polen selv.

”Polonia” i Danmark er i den polske udgave af Wikipedia beregnet til 20.000, i Sverige 100.000; for Brasilien hele 1.8 mio. Der har over årene ikke været enighedom, hvordan ”polakker i udlandet” præcist skal afgrænses og defineres. Det fremgår med al tydelighed af en analyse i ”New Eastern Europe”, skrevet af Tomasz Kamusella, der er historiker og knyttet til St. Andrew Universitet i Skotland.

Tilbage i 1880erne, siger han, kom ”Polonia” til at stå for den polske diaspora, polakker bosiddende uden for Polens egne grænser.Udtrykket ”Polonia” erstattede den stats-baserede definition, som eksklusivt forbinder ”polak” med den tidligere polsk-litauiske adel og efterkommerne. Brugen af ordet ”Polonia” blev stabiliseret i 1930erne, fortsætter Kamusella.

Dog undlod verdenssammenslutningen af polakker i udlandet, oprettet i 1934, at bruge ordet ”Polonia”. Efter krigen, i 1955 indgik ”Polonia” i næsten alle betegnelser for udlandspolakker. Polakker bosiddende i Hviderusland, Letland, Litauen og Ukraine var (og er) dog ikke omfattet, ligesom emnet polakker bosiddende i det daværende Sovjetunionen var tabubelagt af politiske årsager. Polakker bosiddende mod øst er kort sagt ikke ”emigranter”, men polakker i ”historisk polske områder”. De er med andre ord ikke med i det der kaldes ”Polonia” 

Efter murens fald, i 1990 fik vi et Polsk Fællesskab (Association ”Polish Community”) forstået som en udløber af ”Polonia”, den polske emigrant diaspora, og derudover gruppen ”polakker fra udlandet”. Sidstnævnte dækker over de polakker, der bor i tidligere polsk-litauiske territorier. Betegnelsen ”Polonia” benyttes af en del i daglig tale gældende generelt. Men virkeligheden er anderledes. 

Det gælder også polske jøder. Polsk-talende jøder, de der praktiserer ”judaisme” har været et helt særligt problem. Kendsgerningen er, at polakker bosiddende i Israel slet ikke ses som en del af ”Polonia”. I det polske udenrigsministeriums årbog om ”Polonia” medtages polakker der er bosiddende på Island, men ikke polakker i Israel. Årsagen er enkel, polakker i Israel er ikke katolikker. Det kriterium forekommer paradoksalt, også fordi mange kendte polske forfattere i det 20. århundrede jo var jøder.

Jøder er også blevet forbundet med kommunisme, under betegnelsen ”judeo-bolshevism”. Omkring 1968 blev jøder forfulgt, formelt som ”zionister”, mange valgte at emigrere. På lister over polske nobelprismodtagere er slet ikke medtaget navne på polske jøder. 

Skellet mellem ”ægte” og ”ikke-ægte” polakker blev ikke overvundet i årene efter 1989; forholdet mellem Polen og Israel er som bekendt stadig meget kompliceret. Jøder i Israel og USA har ikke høje tanker om Polen i dag. Efter 1989 har højre-nationalister i Polen skelnet mellem ”rigtige polakker” (”prawdziwi Polacy”) og ”polsk-talende polakker”, som underforstået er ”ikke-rigtige” polakker da de er ikke-katolikker. Polak-katolik er nært forbundet. Siden det 15. århundrede har jøder i Polen brugt betegnelsen ”Polin”. Polonia” og ”Polin”, slutter Kamusella”, ”Polonia”, burde være ét.