Polens stærke duo hedder Kaczyński og Macierewicz

 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Det er ingen hemmelighed, at polsk politik i dag i meget høj grad bestemmes af to kontroversielle personer, Jarosław Kaczyński og Antoni Macierewicz. Kaczyński er formand for det regerende Lov og Retfærdighedspartiet og Polens reelle leder, og Macierewicz forsvarsminister.

Begge er fremkommet med kontroversielle udtalelser, både hjemme og ude. Det nuværende oppositionsoprør mod regeringen ser Kaczyński som et kup, et forsøg på at skabe et ”polsk Maidan” med hjælp ude fra, og Macierewicz har vakt opsigt bl.a. med hånlige udtalelser mod Frankrig, der under pres fra Polen blev tvunget til at opgive salget af krigsskibet ”Mistral” til Rusland og senere droppede en tidligere indgået aftale med den franske regering om levering af militærhelikoptere.

I det polske ”Newsweek” skriver Michał Krzymowski, at den eneste Macierewicz har respekt for, er Kaczyński.

Ministerpræsident Beata Szydło derimod regner han ikke for ret meget, ikke engang som en politisk samarbejdspartner.

Men hvad binder de to, Macierewicz og Kaczyński sammen? ”Venskabet” mellem de to går 40 år tilbage, til 1977 og oppositionen til det daværende kommunistiske styre. I 1980 blev Kaczyński også inddraget i det polske højrefløjsmiljø ”Głos” (”Stemmen”). Op igennem 1980’erne spillede Kaczyński andenviolin og fik aldrig nogen central rolle inden for oppositionen. Men efter 1989 blev det anderledes. Kaczyński var fra start aktiv og skabte sin egen politiske karriere, først med oprettelsen af højresammenslutningen PC, og omkring årtusindeskiftet sammen med sin tvillingebror Lech Kaczyński det nye parti Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Macierewicz derimod vandrede i 1990`erne mellem forskellige højregrupperinger, fx ZchN, ROP og LPR. Forholdet mellem Kaczyński og Macierewicz blev aldrig særlig tæt. Så sent som i 2006 kaldte Kaczyński Macierewicz ”en besværlig politiker”, som i for høj grad var koncentreret om sine egne personlige ambitioner.

Men flykatastrofen ved Smolensk, der bl.a. kostede daværende præsident Lech Kaczyński og hans kone livet, ændrede radikalt på det. Macierewicz blev bannerfører for dem, der påstod (og stadig påstår) at katastrofen ved Smolensk var en ”sammensværgelse” og ikke var en ”normal” katastrofe, sådan som den daværende polske regerings undersøgelseskommission var nået frem til. Kaczyński mente det samme og har lige siden 2010 dyrket sammensværgelsesteorierne.

Senest er processen med at opgrave over 80 af ligene fra katastrofen igangsat for at få bekræftet, at de hidtidige konklusioner ikke er holdbare. Efter regeringsskiftet blev der ligeledes nedsat en ny undersøgelseskommission. Macierewicz har som tak fået megen positiv omtale i de ekstreme højrefløjsmiljøer som ”Radio Maryja” og ”Gazeta Polska”. Også i forbindelse med andre emner, fx spørgsmålet om skærpelse af abortlovgivningen, hvor Macierewicz har støttet Kaczyński, der ønskede sagen lukket for at undgå at undgå splid i sit eget parti. Abortspørgsmålet har tidligere skabt problemer.

Macierewicz er en belastning for Kaczyński både på grund af sin politik og sin kontroversielle politiske stil, men han er svær, for ikke at sige umulig at slippe af med. Også fordi han står stærkt blandt Lov og Retfærdighedspartiets ”hårde kernevælgere”, for hvem ”Smolensk”, uanset alle rapporter, er og forbliver en liberal-socialistisk sammensværgelse med tidligere ministerpræsident og nuværende EU-præsident Donald Tusk (og Vladimir Putin) i en hovedrolle, og for hvem EU, globalisering, indvandring og liberale værdier udgør en eksistentiel trussel mod Polens nationale identitet.