Polens premierminister opfordrer til “deputinisering” af Rusland, russisk politiker til “denacificering” af Polen

Polens premierminister Mateusz Morawiecki Foto: P. Tracz/ KPRM

Polen/Rusland: Polens premierminister Mateusz Morawiecki har skrevet en kommentar til det britiske dagblad Telegraph, hvor han betegner ideologien “russkij mir” (den russiske verden) for at være “en kræftsygdom, der opsluger det meste af det russiske samfund og udgør en dødelig risiko for hele Europa”.

Morawiecki anser denne ideologi for at svare “til det 20. århundredes kommunisme og nazisme.” “I denne ideologis navn blev Mariupol og snesevis af ukrainske byer jævnet med jorden, fordi de russiske tropper er overbeviste om deres overlegenhed og blev opmuntret til at begå umenneskelige krigsforbrydelser – at dræbe, voldtage og torturere uskyldige civile. Vi ved også, at denne ideologi tilskynder til tvangsfordrivelse af ukrainere dybt ind i russisk territorium,« skriver den polske premierminister, som desuden giver udtryk for at Rusland skal betale krigsreparationer til Ukraine.

I artiklen sammenligner han Putin med Hitler og bemærker ironisk nok, at han har brug for “deputinisering”.

Formanden for statsdumaens kontrolkomité, Oleg Morozov reagererpå Morawieckis kommentar og foreslår, at Polen bliver inkluderet som det næste i rækken af lande for “denazificering”.

“Med sine udtalelser om Rusland som en “kræftfremkaldende’ tumor og den ‘kompensation”, vi skal betale til Ukraine, opfordrer Polen os til at sætte det i frontlinjen for afnasificering efter Ukraine,” skrev Morozov på sin Telegram konto. ota

Share This