Polens premierminister: Alt vil blive ødelagt, hvis vi ikke vinder næste valg

Polens premierminister Mateusz Morawiecki Foto: P. Tracz/ KPRM

Polen: Polens regerende parti Lov og Retfærdighed har brug for mindst to, tre eller flere valgperioder for at gennemføre politiske ændringer i Polen. Det mener Polens premierminister Mateusz Morawiecki i et interview i Onet.pl.

”Hvis vi ikke vinder, Polens fjender fra udlandet og modstandere af Polen herhjemme, vil ødelægge alt, siger Mateusz Morawiecki.

Ifølge ham bliver Polen angrebet fra alle sider, inklusiv den internationale arena, da Polens nuværende regering kæmper for Polens gode navn, for at ære Polens forfædre, for den historiske sandhed og for sandheden omkring Anden Verdenskrig.

Mateusz Morawiecki udtaler dog samtidig i Wirtualnemedia.pl, at Lov og Retfærdighedspartiet er op imod stærke kræfter.

”80 procent af medierne (radio,TV, aviser, magasiner og internet) er i de politiske opponenters hænder og er ganske rasende i deres angreb på os. Nogle gange har jeg en fornemmelse, eller re overbevist om, at der i disse medier er enheder, som kun tænker, hvordan de kan skade os, hvordan de kan skabe falsk propaganda, siger Mateusz Morawiecki.

Mateusz Morawieckis udtalelse er i skarp kontrast med EU og flere uafhængige organisationer, som siden Lov og Retfærdighedspartiets overtagelse af magten i Polen, har kritiseret Polen for indskrænkning af mediernes ytringsmuligheder og for at have taget nationale medier helt under sin kontrol.

Der skal afholdes parlamentsvalg i Polen senest i 2019. ota

Share This