Polens økonomi: lav arbejdsløshed, men også lavt arbejdsudbud

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Polen har rekordlav arbejdsløshed. Iflg. det polske statistiske kontor (GUS) beregning var den i april 5.6 pct., efter Eurostats model helt på 3.4 pct. (i marts). Arbejdsløsheden i Polen er også lavere end EU-gennemsnittet (6.4 pct. iflg. Eurostat).

Arbejdsløsheden i Polen er faldet støt siden 2013, hvor den var helt oppe på 13 pct. iflg. GUS.

Altafgørende for det markante fald har været de gunstige internationale konjunkturer. Udviklingen i den tyske økonomi har særlig stor betydning, da Tyskland er det største eksportmarked. Den lave arbejdsløshed gavner afgjort Lov og Retfærdighedspartiet ved parlamentsvalget her til efteråret. Den øger også det økonomiske spillerum. Det har regeringen udnyttet til at give befolkningen, herunder børnefamilier og pensionister, ekstra ydelser, ”500+” pengene gives nu også til det første barn, og pensionister får en ekstra måneds betaling (”13+”). Pensionsalderen er ligefrem sat ned.

Direkte udbetalinger til borgerne og lavere pensionsalder foretrækkes frem for mere langsigtede politikker, fx at øge bevillingerne til sundhedssystemet og sikre flere daginstitutionspladser. Direkte betalinger virker stærkere på vælgerne, men er ikke nødvendigvis klogeste politik. For ydelserne bidrager i høj grad til at nedbringe udbuddet af arbejdskraft, og det er et stort problem i tider med udbredt mangel på arbejdskraft.

Som skrevet af Stefan Sekowski (i ”Do Rzeczy”) faldt antallet af registrerede arbejdsløse fra 2015 til 2018 med 592.000, men antallet af erhvervsaktive steg kun med 275.000. Erhvervsfrekvensen er nu omkring de 55-57 pct. De 17 mio. polakker på arbejdsmarkedet skal ernære de 13 mio., der er uden for. Dertil kommer børn og unge uden for arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen er særlig lav blandt kvinder og ældre.

De større familieydelser og den lavere pensionsalder har fået mange kvinder og ældre til at fravælge arbejdsmarkedet. Det er også et problem, at der i Polen ikke er tradition for opkvalificering og efteruddannelse af arbejdskraften.

Problemet med at få finansieret pensionsudbetalingerne er vokset, det skyldes bl.a. meget det stive arbejdskodeks system og aftalesystemet. Problemet med finansiering betyder, at minimum pensionen i Polen er meget lav. At ansætte i faste stillinger er for risikabelt for arbejdsgiverne, som derfor er motiveret til at ansætte folk på usikre ”skraldespandskontrakter”, sådan at de slipper for at betale til forsikringsordningerne og lettere kan afskedige medarbejderne.

Polen, siger Sekowski, har brug nytænkning, ikke mindst når det gælder større fleksibilitet på arbejdsmarkedet (”flexicurity)”. Men det betyder ikke meget i valgkampen, der er i fuld gang.