Polens leder betegner krigserstatning fra Tyskland som et spørgsmål om ære

Rynek i Warszawa i 1945 Foto: Wikimedia

Polen: Polens stærke mand, Lov og Retfærdighedspartis formand, Jaroslaw Kaczynski sagde lørdag, at en krigsskadeerstatning fra Tyskland til Polen er et spørgsmål om ære for Polen, skriver Reuters.

“Franskmænd fik erstatning, jøderne fik erstatning, mange andre nationer fik erstatning for de skader de havde lidt under Anden Verdenskrig. Polen fik intet, siger Jaroslaw Kaczynski ffølge Reuters.

Ifølge Jaroslaw Kaczynski handler Polens krav om krigsskadeerstatning ikke kun om økonomiske midler, men også om ære.

“Det er ikke et teater. Det er vores krav, helt seriøst krav, siger han.

Tyskland har i flere omgange afvist, at Polen er berettiget til erstatning fra Tyskland, da Polen i 1953 opgav at søge erstatning fra Tyskland. Det afviser Polen, som mener, at aftalen fra 1953 var indgået med DDR og under pres fra Sovjetunionen. ota

Share This