Ad

Polens kriseramte sundhedssystem. Hvorfor virker det bedre i Tjekkiet?

Illustrationsfoto: USAID Africa Bureau

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Den polske økonomi er i vækst, arbejdsløsheden lav og statsgælden under kontrol. Men landets sundhedssystem er fortsat i alvorlig krise, og det har kostet adskillige ministre jobbet.

Ministrene har hver gang lagt op til reformer, men lige meget har det hjulpet. Her i januar gik det så ud over Konstanta Radziwiella, der blev ofret i regeringsrokaden. Hun har flere gange i sin ministertid erklæret, at sundhedssystemet i Polen ikke er kaosramt, og at alt er under kontrol. Men det er en sandhed med et utal af modifikationer.

Ét problem er, siger Joanna Solska i en analyse for ”Polityka”, er økonomien. Blandt EU-landene er Polen allernederst, når det gælder udgifter til sundhedssystemet målt i forhold til landenes BNP. Adskillige afdelinger og hospitaler er reelt blevet lukket. Officielt bruges ikke ordet ”lukket”, men formuleringer som fx ”udsættelse af modtagelse af patienter i x-antal måneder”.

I sektoren hersker der kronisk lægemangel, lægerne, og sundhedspersonalet har i flere omgange nedlagt arbejdet i protest mod løn og arbejdsforholdene, ja lægerne har gennemført sultestrejker. Regeringen har forsøgt sig med en særlig ordning, hvorefter læger arbejder ud over de 48 timer om ugen, den såkaldte ”opt-out” klausul.

Især hersker der kronisk mangel på speciallæger. Patienter med henvisning til speciallæge må typisk vente i månedsvis. Omkring en fjerdedel af de læger der er uddannet i Polen, har valgt at arbejde i udlandet. Folk føler sig utrygge, krisen er i meget høj grad gået ud over syge børn.

Lægerne føler sig også utrygge, frygter med god grund retssager mod dem som følge af fejl. Mange læger må på samme tid behandle patienter på flere forskellige afdelinger på hospitalet. Radziwiella forsøgte at få begrænset de private sundhedsklinikker og få lagt alt ind under det offentlige system, men det har kun gjort ondt værre, skriver Joanna Solska.

Den ny regering under Mateusz Morawiecki og den ny sundhedsminister Lukasz Szumowski har valgt at lade private klinikker stå for en del af sundhedsydelserne og være en integreret del af sundhedssystemet, ligesom der er lagt op til at give flere penge.

Tjekkiet har bedre styr på sundhedssystemet. I et interview til ”Gazeta Wyborcza” (20.-21.1. 2018) siger Jan Klusacek, tidligere rådgiver på området i Tjekkiet, at det i høj grad skyldes konkurrencen mellem de forskellige forsikringsselskaber og sygekasser. Patienten har én gang om året mulighed for at skifte selskab, og det får selskaberne til at oppe sig og yde den bedst mulige service. I Tjekkiet er der også sat tidsgrænser for, hvor lang ventetiden for behandlinger skal være maksimalt.

Sundhedsudgifternes andel i forhold til BNP er højere i Tjekkiet, 7.8 pct. mod 4.67 pct. i Polen, men det er ikke hele forklaringen. I Tjekkiet er der brugerbetaling for lægebesøg og hospitalsophold, ikke de store beløb, men nok til at holde omfanget af unødvendige behandlinger og dermed ventetiden på behandler nede, også længden af hospitalsopholdene.

Det største problem i den tjekkiske sundhedssektor, siger Klusak, er efter hans mening de for lave investeringer, vedligeholdelse og indkøb af nyt materiel. Derud over er der mangel på sundhedspersonale, især sygeplejersker.