Ad

Polens energipolitik, væk fra kul, over mod atomkraft og vedvarende energi

 

En kulmine ved Katowice Foto: Chancellery of the President of the Republic of Poland

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Polen er på vej væk fra at bruge kul og over mod atomkraft og vedvarende energi. Kullet er blevet for dyr, slet og ret. Regeringen fik den 2. februar vedtaget en resolution i parlamentet, iflg. hvilken vedvarende energi skal dække 23 pct. i 2030 mod 13 pct. i dag. Planen, også kaldt PEP2040, forudser en vækst i vindenergi, især fra offshore vindmøller i Østersøen samt en åbning af landets første atomkraftværk i 2033.

okaliseringen af atomkraftværket er ikke fastlagt, men Michal Kurtyka, minister for klima og miljø, har holdt møder med repræsentanter for selskabet EDF om opførelse af atomkraftværker i forbindelse med et besøg af en fransk handelsmission. Satsningen på CO-neutral energiproduktion ventes at skaffe 300.000 arbejdspladser. Energiselskaberne roser planen, men den polske Greenpeace afdeling er skeptisk. Atomkraft er som bekendt ikke Greenpeace’s løsning på klimaudfordringen, og udfasningen af kul går for langsomt.

Det bliver heller ikke let at skaffe penge til at investere i atomkraft. Der tales godt nok om ”innovative”” finansieringsformer, men ukonkret. Planen er at få bygget i alt 6 atomkraftenheder inden 2040. Kul skal i 2030 dække mellem 37 og 56 pct. i 2030 mod 75 pct. i dag og mellem 11 og 28 pct. i 2040. Udgifterne til investeringer i atomkraft er beregnet til 150 mia. zloty, svarende til 33.7 mia. euro. Energi- og miljøministeren har desuden holdt møder med Japans Atom Energi Agentur om bygning af en ny ”high.temperature gass-cooled” forskningsreaktor.

I de sidste år har Polen måttet importere stigende mængder kul for at dække det stadig høje forbrug, typisk fra lande som Mozambique, Colombia, Australien og Rusland. Den importerede kul er en del billigere end den polsk producerede. 

Fortsat udvinding af brunkul har forståelig nok ført til en del protester på lokalt plan. Bedre bliver det ikke af, at der i de sidste år er indført stigende mængder importeret kul har tvivlsom kvalitet. Grundvandet er truet. Forsyningen med vand er især et problem i den centrale del af Polen. 

Opprioriteringen af energi- og miljøpolitikken fandt sted i 2019, hvor ministerpræsident Mateusz Morawiecki oprettede et særskilt ministerium for klima og energi. De to store polske energiselskaber Enea og Energa har erklæret, at de nu vil ophøre med at gå med i projekter for oprettelse af kulfyrede værker. Enea´s største aktionær PKN Orlen vil i stedet satse på øget forbrug af gas på elværkerne. Polen er det eneste EU-land, der ikke har forpligtet sig til CO-2 neutralitet i 2050.