Polen strammer landets abortlov
Polen: At afbryde graviditet på grund af fosterskade er forfatningsstridigt. Det afgjorde Polens forfatningsdomstol torsdag. Abort på grund af fosterskade var hidtil den mest benyttede og en af de ganske få grunde som giver mulighed for at få bevilget abort i Polen. Ifølge kritikerne betyder forfatningsdomstolens beslutning, at det i realiteten bliver helt forbudt at få foretaget abort i Polen.
Oppositionsavisen Gazeta Wyborcza peger på, at domstolens formand Julia Przylebska er kendt for sit venskabelige forhold til PiSs formand Jaroslaw Kaczynski samt at domstolens medlemmer ifølge avisen traf en beslutning på baggrund af Polens regerende partis ønske. ota