Polen sætter Holocaust loven på standby

Foto: U.S. National Archives and Records Administration

Polen/Israel: Polen vil foreløbigt ikke drage konsekvenser af eventuelle overtrædelser af den kontroversielle Holocaust lov vedtaget af Polens parlament og underskrevet af landets præsident Andrzej Duda og vil afvente en bedømmelse fra landets forfatningsdomstol, som skal vurdere den. Det meddeler Polens justitsminister Zbigniev Ziobro, skriver det israelske dagblad Haaretz.

Ifølge det israelske udenrigsministerium, som kalder den polske udmelding for et fremskridt, vil en polsk delegation i den kommende tid besøge Israel, hvor krisen mellem de to lande, udløst af loven, vil blive diskuteret. ota

Share This