Polen og Ungarn holder fast ved veto til EU budget og genopretningsfond
Polen/Ungarn: Videokonferencen mellem EU statsledere torsdag har ikke resulteret i en kompromisløsning mellem EU og Polen og Ungarn, som tidligere i denne uge nedlagde veto til EU budget for de kommende år samt Corona genopretningspakken.
Polen og Ungarn holdt ved torsdagens videomøde fast ved, at uddeling af midler fra EU fonde ikke skal kobles sammen med retsstatsprincipper. Begge lande betegner denne betingelse som et brud på EU aftaler. De to lande blev under mødet bakket op af Sloveniens premierminister Janez Jansa.
Ifølge Tjekkiets premierminister Andrej Babis har Tysklands kansler Angela Merkel meddelt, at “hun vil arbejde på at finde en kompromisløsning, som kan godtages af alle stater.” Tyskland har formandskab i EU.
De resterende EU lande afviser dog at give sig og holder fast ved kravet om retsstatsprincipperne i forbindelse med udbetalinger fra EU fonde.
“Vi er enige omkring budgettet, men ikke retsstatsprincipperne, siger Merkel til internationale medier. ota