Polen og det amerikanske præsidentvalg, – hvad sker der hvis Joe Biden vinder?
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen/USA: Lige nu tyder mest på, at Joe Biden vil kunne slå Donald Trump ved præsidentvalget i USA til november. I givet fald vil det berøre forholdet mellem Polen og USA, og skabe problemer for Andrzej Duda, skulle han vinder valget søndag.
Både Hillary og Bill Clinton havde i sin tid et skidt forhold til Jaroslaw Kaczynski og Lov og Retfærdighedspartiet. Det vakte bestemt ikke glæde hos Demokraterne i USA, at Lov og Retfærdighedspartiet i 2015 vandt både regeringsmagten og præsidentposten. Spørgsmålet er, hvordan forholdet bliver, hvis Biden og Duda vinder og Lov og Retfærdighedspartiet fastholder magten i Polen.
Kort før 1. runde af det polske præsidentvalg 28.juni besøgte Andrej Duda Trump i Det Hvide Hus. To emner stod højt på dagsordenen, udstationering af flere amerikanske soldater permanent i Polen og et udvidet energisamarbejde med eksport af mere amerikansk gas (LNG) til Polen og amerikansk deltagelse i opførelsen af atomkraftværker i Polen.
Demokraterne og Biden støtter ikke en yderligere udvidelse af antallet af amerikanske soldater i Polen, og slet ikke hvis det sker ved at indskrænke den amerikanske militære tilstedeværelse i Tyskland. I et interview til det polske ugeskrift ”Do Rzeczy” (28.2020) her kort før 2. runde af præsidentvalget bliver Duda spurgt, om hans tætte forhold til Trump ikke kan blive et problem for ham, dersom Biden vinder i november. Duda svarer undvigende ved at slå på, at Polen og USA uanset præsidenters partifarve har ”fælles værdier og interesser”.
Vinder Trzaskowski valget bliver linjen utvivlsomt mere ”europæisk”, mindre EU-skeptisk. Problemet tages op også i en analyse i ”Polityka” (27.2020), skrevet af Tomasz Zalewski. Med henvisning til Charles Kupchan, kendt amerikansk forsker ved Georgetown University, understreger han, at verden har forandret sig. Biden slår udadtil på den liberale verdensorden og udbredelsen af vestlige værdier. Men realpolitik, ”US first” politik, har vundet terræn i Trumps præsidentperiode. 1990ernes humanitære interventioner oplever vi ikke i dag. I de 40 år i Senatet har Joe Biden ikke været særlig begejstret for de amerikanske militære ”eventyr” rundt om i verden. Han stemte imod den første Irak-krig rettet mod Saddams Irak i 1990. Senere støttede han bombardementerne i Kosovo og Serbien og efterfølgende også invasionen af Irak i 2003, senere har han kaldt det en fejltagelse. Biden, skriver Zalewski, har altid været skeptisk over for brug af militær magt. Som vicepræsident var skeptisk over for mordet på Osama Bin Laden. Heller ikke interventionen i Libyen bekom ham vel.
Retorikken over for Rusland og Kina har været hård, det er uden tvivl et led i valgkampen. John F. Kennedy brugte i sin tid også, ved præsidentvalget i 1960, en meget hård anti-sovjetisk valgkampretorik. Men i Biden’s politiske manifest skrevet i ”Foreign Affaires” fylder afsnittet om Rusland ikke ret meget. Vi skal dog ikke vente et ”re-set” i forholdet til Rusland, sådan som under Obama. Modsat Trump støtter han ikke tanken om at (gen)optage Rusland i G-7. Den udenrigspolitiske linje under Biden som præsident vil helt sikkert blive mere transatlantisk og bedre i tråd med Merkel’s og Macron’s. Igennem årtier har han haft tætte kontakter og samtaler med statsledere over alt i verden, og det spiller bestemt en rolle.
Retorikken over for Kina har også været hård her under valgkampen, men det kan måske blive anderledes efter valget. Om han støtter flere bevillinger til det amerikanske militær er ikke sikkert. Her er modstanden høj blandt ”venstreorienterede” blandt Demokraterne. Og som sagt, militære interventioner har ikke været hans kop te. Han vil blive presset af ”neo-isolationister” blandt både republikanere og folk inden for sit eget parti.
Kort sagt, Biden kan blive udfordring for et Polen ledet af Andrzej Duda og Jaroslaw Kaczynski, hvis hans transatlantiske mindre militære linje med et bedre forhold til EU, NATO og Tyskland bliver til virkelighed. Vi skal næppe opleve Biden tordne imod EU og Tyskland og indføre handelsrestriktioner og, som Trump, holde tale i Warszawa, fx når Lov og Retfærdighedspartiet holder konferencer og hylder tre-hav projektet, Kaczynski’s tanke om et alternativ tæt samarbejde mellem staterne fra Østersøen, over Adriaterhavet til Sortehavet.