Polen mindes Warszawa opstanden

I dag den 1. august er en af de helt store dage i Polen. Det er den årlige mindedag for Warszawa opstanden som begyndte den 1 august 1944. (Ikke at forveksle med Warszawa Ghetto opstanden)

Af Jimmi Eklöv

Polen: Der vil blive afholdt et minuts stilhed i Warszawa klokken 17, hvor hele byen vil stå stille. Det var  nemlig på præcis dette  klokkeslet den 1 august  1944, at den øverste kommando fra den polske “hjemmehær”  som den polske modstandsbevægelse hed, havde sat som start tidspunkt for at opstanden mod den tyske besættelsesmagt Den såkaldte ”Godzina W” (W-timen), efter det polske ord for eksplosion : Wybuch

Det var på grundlag af hemmelige efterretninger om at Den Røde Hær nu stod ved floden Wisla bredder, at den øverste kommando for hjemmehæren satte opstanden mod den tyske besættelse i gang.

Warszawa er en by som gennemskæres af floden Wisla. På den østlige side ligger bydelen Praga, på den vestre siden de syv ældste bydele med kongeslottet og selve Warszawas centrum.

Allerede fra krigens begyndelse var Polen og Warszawa udsat for nazisternes mest brutale besættelse, som noget land var udsat for under anden verdenskrig.

Polen skulle udslettes fra landkortet og Hitler havde allerede før krigen planer om at Warszawa skulle ødelægges og erstattes af en lille tysk købstad på 100.000 indbyggere. Det var den såkaldte Pabst plan.

Allerede i 1939, fra besættelsen første dage, begyndte massedrab på polske intellektuelle og intelligentsiaen, præster , officerer, akademikerer. Således at enhver modstand blev elimineret, noget der ifølge planerne skulle forhindre bevarelse af en polske nation.

Derudover var der daglige ”round ups” hvor SS omringede tilfældige på gaden, som derefter blev sendt enten til kz lejre, eller på tvangsarbejde i Tyskland. Omkring 500.000 polakker endte som tvangsarbejdere i Tyskland på denne måde.

Tyskerne inddelte også Warszawa ind i tre bydele : En jødisk, en polsk og en tysk.

Den jødiske del blev omringet med en mur, og blev Europas største jødiske ghetto med mere end 400.000 polske jøder. Det indebar en øjeblikkelig dødsstraf at hjælpe jøder. Blev man pågrebet i at hjælpe eller skjule jøder , var konsekvensen ikke kun dødsstraf for en selv, men også for hele ens familie.

Alligevel hjalp mange polakker, heriblandt den senere berømte Irena Sendler, som skjulte jødiske børn fra ghettoen hos polske familier, mest ude på landet. I det hele taget var sporadiske henrettelser på åben gade en dagligdag i Warszawa under den nazistiske besættelse. Den dag i dag, støder man overalt i Warszawa på mindesmærker, hvor polakker stadig sætter lys og blomster, over tilfældige ofre, skudt ned af nazisterne.

Den polske hjemmehær formåede alligevel på trods af det hårde regime at mobilisere ca. 50.000, der var parat til at gå i kamp for at befri deres egen, når dette blev muligt.

Denne dag kom den 1. august 1944. Polakkerne regnede med hjælp fra den Røde Hær, men ville først og fremmest befri sig selv. I begyndelsen blev tyskerne overrasket, og blev kastet tilbage, og en del tyske våben faldt i hænderne på polakkerne. Man formåede hurtigt at befri store dele af Warszawa, hvor man hurtigt fik infrastruktur stablet på benene, hospitaler, aviser, radio etc.

Den hjælp man regnede med vil komme fra den Røde Hær kom dog ikke. På Stalins ordre.
Stalin var ikke interesseret i en stærk borgelig, demokratisk modstandsbevægelse og hær og havde allerede planer om at installere en kommunistisk regime i Polen.

Englænderne og amerikanerne, forsøgte at få lov til at hjælpe med at flyve forsyninger ind til opstanden, men blev nægtet landingstilladelse på de sovjetiske landingsbaner, hvilket var nødvendigt dengang med så lange flyveafstande.

Da tyskerne erfarede det, vendte de om, og Hitler beordrede Warszawa totalt ødelagt, hvilket byen også blev efter at modstanden var nedkæmpet efter måneders hårde kampe i oktober. Nazisterne brugte de mest grusomme metoder, myrdede i flæng , kvinder, børn, ældre. Over 150.000 civile mistede livet

Tyskerne indsatte så tropper, der begyndte ødelæggelsen af Warszawa og blandt andet gik fra hus til hus for med dynamit eller flammekastere at ødelægge hver eneste bygning.

Da den Røde Hær rykkede endelig ind i byen, i januar 1945, var der ikke andet end ruiner tilbage. En millionby blev destrueret og ødelagt af nazisterne og næsten alle dens indbyggere, myrdet, deporteret eller sendt på flugt. Men Warszawa gjorde heltemodig modstand, mod verdenshistoriens nok mest grusomme regime. Opstanden har fået et stor plads i polakkernes hjerte. Hver eneste polak har pårørende i deres familie som blev myrdet under krigen eller deporteret.

I 2005 indviedes man et stort museum i Warszawa for opstanden : ”Powstania” som det hedder på polsk, som man skal besøge når man e ri Warszawa. Man kan også se lidt af udstillingen på denne hjemmeside.

 

 

.