Polen indfører begrænsninger af alkoholsalg

En forretning i Krakow, som kan få problemer efter Polens nye alkohollov træder i kraft Foto: Ota Tiefenböck

Polen: Det bliver fremover lokale myndigheder, der skal regulere salg af alkohol i Polen. En ny lov underskrevet af Polens præsident Andrzej Duda giver lokale myndigheder beføjelser til at udstede alkoholbevillinger og giver mulighed for at begrænse salget af alkohol mellem klokken 22 og 06, skriver Polskie Radio.

Ifølge den nye lov, som træder i kraft 30 dage efter sin offentliggørelse, vil også salg af alkoholiske drikke under 4,5 procent alkohol kræve alkoholbevilling. Derudover vil konsumering af alkohol være forbudt på offentlige områder. ota

Share This