Polen har ændret kurs over for Ukraine

                 

Foto: Olek Remesz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Ukraine: Optrapningen af ”krigen” mellem Rusland og Vesten har betydet, at Polen så småt er ved at komme ind i varmen. Omkring månedsskiftet januar-februar blev Ukraines forsvarsminister Oleksij Reznikov spurgt: hvor mange våben har Ukraine fået fra Polen. Hans svar dengang var krystalklart: ”Vi har ikke modtaget nogen”. Det er fortid. Få dage efter Reznikov’s udtalelse erklærede Polens ministerpræsident Mateusz Morawiecki, at Polen nu er villig til at sende sprængstof, ammunition, antiluftskyts og droner for at styrke det ukrainske militær. Det skete under et møde mellem Morawiecki og hans ukrainske kollega Denys Szmuhal. Polen har derudover, som Slovakiet og Ungarn, lovet at sende mere gas til Ukraine, skulle Rusland stoppe leverancerne til Ukraine.

Standser alle gas leverancer fra Rusland, vil Europa komme til at stå i en endnu vanskeligere forsyningssituation. Ukraine vil udover gassen miste 2-3 mia. dollar om året i transitindtægter. En del central- og østeuropæiske lande vil blive ramt ekstra hårdt. De har i procentvis andel den største import af gas fra Rusland, typisk omkring to tredjedele. For Polens vedkommende er andelen omkring de 40 pct. Vigtigst, skriver det polske dagblad ”Rzeczpospolita” (1.2.2022), er det politiske signal, dette at Polen har sluttet sig til hårde linje, ønsker at være i ”første linje” sammen med Storbritannien. Hermed lægges der afstand fra den noget mere forsigtige linje, som Tyskland og Frankrig, og indtil for en uge siden også Polen, har stået for.

Der efter flere års pause planlagt et møde i Weimar-trekanten, samarbejdet mellem Tyskland, Frankrig og Polen, som fungerede ret stabilt før regeringsskiftet i Polen i 2015. Polen er blevet inviteret med til møder med Biden, efter at loven om nationalisering af den amerikansk ejede kanal TV24 er opgivet. Alt dette i forening kan måske gøre det lettere at få nedtrappet ”krigen” med EU. Præsident Duda arbejder på et forslag, der reelt nedlægger den omdiskuterede disciplinær-domstol. Det, sammen med den større støtte til Ukraine, skal forbedre forholdet til Bruxelles.

Men det endnu mere spændte forhold til Rusland har også skabt debat. Ruslands militære styrke overvurderes, mener mange. Det er, som skrevet i det polske ugeskrift ”do Rzeczy” (5.2022), blandt militære eksperter en udbredt vurdering, at Rusland ikke vil være i stand til at vinde en total ”vinterkrig” mod Ukraine, besætte hele landet. Kampmoralen i den ukrainske hær vil i tilfælde af krig være høj, ganske som hos finnerne under vinterkrigen i 1939-1940. Godt nok er russisk militær blevet stærkere i forhold til krigen mod Georgien i 2008, men den georgiske hær havde i 2008 kun erfaringer med at føre krig uden for Georgien selv.

Den ukrainske hær er blevet markant stærkere siden 2014, er på vej mod 250.000 mænd og vil i tilfælde af krig i løbet af få dage kunne blive fordoblet via hjemmeværnet og indkaldelse af reservister. Droner importeret fra Tyrkiet har allerede gjort en forskel. Dronerne bidrog til Aserbajdsjans sejr over Armenien i 2020. Vesten er i stærke vendinger blevet opfordret til ikke at lade sig gribe af panik. Det vil kun gavne Rusland. Den tidligere sovjetiske dissident Nikolaj Ivanov, der i dag bor i Polen siger lige ud, at et russisk angreb på Ukraine vil være det rene selvmord for Putin, og Putin er en snu politiker, bestemt ikke en selvmorder (”Wyborcza”, 3.2.2022). 

Polens forhold til Ukraine har over årene været ret anspændt, især på grund af forskellige udlægninger af historien, især når det gælder fortolkningen af de blodige konflikter mellem ukrainere og polakker under og lige efter 2. verdenskrig. At dømme efter meningsmålingerne er et polsk militært engagement i Ukraine ikke en vindersag hjemme i Polen, i hvert fald ikke indtil i dag. I Ukraine er befolkningens vurdering af Polen, at dømme efter en meningsmåling fra december 2021, blevet klart mere positiv. 67 pct. af de adspurgte ser nu Polen som en allieret.

USA har på midlertidig basis valgt at sende yderligere 3.000 soldater til Europa, til Polen, Tyskland og Rumænien for at styrke NATOs øst-flanke. At dømme efter meningsmålinger giver optrapningen af konflikten med Rusland ikke i sig selv den hårdt trængte præsident Joe Biden større vælgeropbakning hjemme i USA, tværtimod. Kina har klart højere prioritet. Flest, 1700 af de 3.000 soldater vil blive overført til Polen, en del kommer fra Tyskland. Det er ingen hemmelighed, at Europa er delt i spørgsmålet om såvel tidspunktet for som omfanget af sanktioner, det være sig før eller efter et russisk militært angreb på Ukraine. De europæiske lande vil blive ramt meget forskelligt i tilfælde af nye omfattende sanktioner over for Rusland. Rusland kan et langt stykke ad vejen kompensere tabene gennem større eksport til Asien, især Kina.

De rent sikkerhedspolitiske vurderinger er forskellige fra land til land. Polen ønsker som de baltiske lande, at Tysklands standser Nord Stream 2 gasprojektet her og nu, dvs. allerede før et (muligt) russisk angreb. Tyskland vil vente til efter et muligt russisk angreb på Ukraine. Det blev bekræftet under Olaf Scholz’ seneste besøg i Washington. Georgien, der som Ukraine ønsker NATO-medlemskab, har været tilbageholdende. Har indtil nu ikke skiftet til en hårdere linje sådan som det er tilfældet for Polen. Den forsigtige linje over for Rusland skyldes en følelse af at være blevet tilsidesat i forhold til Ukraine. Georgien har kun 3-4 mio. indbyggere og uden samme vigtige geografiske placering som Ukraine.

Share This