Polen går til bekendelse: Næsten tre tons mistænkeligt kød eksporteret til 10 EU lande

Illustrationsfoto- Shpernik088

Polen: 2.700 kilo mistænkeligt polsk kød er blevet eksporteret til 10 EU lande. Det siger den hovedansvarlige for den polske veterinærkontrol, Pawel Niemczuk til Reuters.

Hans meddelelse er en reaktion på den seneste afsløring af slagtning af syge køer på et slagteri i Polen, som har skabt vrede i flere EU lande.

Ifølge Pawel Niemczuk er kødet fra det pågældende slagteri blevet eksporteret til Rumænien, Sverige, Ungarn, Finland, Frankrig, Spanien, Letland, Portugal og Slovakiet. Kødet blev desuden distribueret til mere end 20 forskellige byer i Polen.

Det pågældende slagteri i byen Ostrolenka i Mazowiecke Region er blevet lukket. De polske myndigheder er desuden begyndt at udføre særlige kontroller på landets slagterier.

Polen producerer omkring hvert år omkring 560.000 tons oksekød. Op imod 85 procent af produktionen går til eksport. ota

Share This