Ad

Polen, 59 pct til Duda i første runde

Andrzej Duda, Polens nuværende præsident Foto: Prezydent.pl


Polen: At dømme efter en netop offentliggjort måling fra instituttet Kantar vil den siddende præsident Andrzej Duda blive valgt allerede i første runde, med 59 pct. af stemmerne.

Opbakningen til Borgerplatformens spidskandidat Kidawa-Blonska er styrtdykket, fra omkring 26 pct. helt ned til bare 4 pct. Det skyldes utvivlsomt stemningen blandt mange af partiets vælgere for helt at boykotte valget, hvis det som ønsket af Lov og Retfærdighedspartiet afholdes den 10.maj.

Jaroslaw Gowin, hvis parti ved sidste valg var i valgforbund med Lov og Retfærdighedspartiet arbejder lige nu for at få andre partier med på et kompromis, gående på at præsidentvalget udskydes til august måned  og har i den forbindelse arbejdet tæt med bla Bondepartiets leder Wladyslaw Kosniak-Kamysz.

At Duda ligger så højt i målingerne frister Lov og Retfærdighedspartiet til at holde fast i datoen 10.maj. Vælgerne skal i givet fald pga corona-pandemien ikke til stemmeurnerne, men stemme pr. brev. Valgkampen er absurd, kandidaterne kan ikke møde vælgerne, mange i opposition til regeringen vil som sagt vil boykotte valget. søren. riishøj