Polakkerne ønsker reformer af retssystemet

Foto: Olek Remesz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: 80 pct. af polakkerne ønsker reformer af retssystemet, viser meningsmålinger. Årsagerne kan iflg. Ewa Siedlecka (Gazeta Wybrocza 33, 2018) opdeles i tre, objektive, subjektive og regeringspropagandaen.

For det første har vi “objektive” begrundelser, fx langsommelighed i retssystemet, meget høje lønninger til nogle af dommerne og store sagsomkostninger.

De subjektive årsager har at gøre med følelsen af uretfærdighed i dommene, en del skyldes her medierne, der mest fokuserer på negative hændelser.

Regeringens propaganda har slået meget på, at dommene for forbrydere er alt for slappe, uanset at antallet af indsatte i fængsler i Polen er højt i forhold til EU-gennemsnittet. Det er også en udbredt opfattelse, at dommerne udgør en privilegeret kaste, skriver Siedlecka.

Sandheden er, at det polske domstolssystem er stærkt overbelastet. Mange dommere og ansatte må arbejde på overtid og i weekenderne. Problemet forværres af, at justitsminister Zbigniew Ziobro har undladt at nybesætte mange stillinger.

Lave lønninger fx til referenter og assistenter, har betydet masseafvandringer fra retssystemet, nogle af stillingerne kan genbesættes, men ofte er det med uerfarne. Befolkningens syn på regeringens reformer på retsområdet er ikke entydigt positive, men det prøver regeringen og præsidenten at råde bod på.

Regeringen slår på, at dommerne ikke må “skade regeringen”, for de har ikke noget folkeligt mandat, de er jo ikke som regeringen valgt af folket. Og det skal der gøres noget ved. Præsident Andrzej Duda har forsøgt sig med en særlig retshjælp til folk, kaldt “Dudapomoc” (“Duda-hjælp”). Den type indblanding ude fra i domstolenes virksomhed er ikke nødvendigvis upopulær, så længe folk tror, at den hjælper dem i hverdagen.

Mens de almindelige domstole er stærkt overbelastede, kan det samme ikke siges om forfatningsdomstolen, der er kommet under skærpet politisk kontrol. I 2015 behandlede domstolen 245 sager, i 2017 blot 77. Regeringen og præsidenten satser på, at befolkningen i det mindste får følelsen af, at noget gøres for at skabe retfærdighed. Der er parlamentsvalg i 2019 og præsidentvalg i 2020.

Share This