Polakker skal brevstemme ved præsidentvalget den 10. maj, måske
Polen: Det lykkedes alligevel Polens regerende parti Lov og Retfærdighed at få vedtaget en beslutning om, at det polske præsidentvalg skal afholdes som planlagt den 10. maj. Det skal ske ved hjælp af brevstemmer, skriver Polskie Radio.
Beslutningen er blevet vedtaget mandag aften med 230 for, 226 stemmer imod, to har afholdt sig fra at stemme. Beslutningen skal nu vedtages i det polske Senat for at være gyldig. Her har oppositionspartierne flertal og har 30 dage til at udskyde beslutningen. ota