Polakker protesterer mod stramninger af abortlov

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Polen(VIDEO): Tusindvis af demonstranter demonstrerede fredag i flere polske byer imod stramninger af den i forvejen ganske stramme abortlov i Polen. Det nye lovforslag indholder blandt andet forbud af abort i tilfælde af fosterskader.

“Vi ønsker, at selv meget vanskelige graviditeter, børn dømt til døden, alvorligt deformeret, slutter med en fødsel, så barnet kan blive døbt, begravet, givet et navn, siger formand for Lov og Retfærdighedspartiet, Jaroslaw Kaczynski.

I Warszawa deltog ifølge Warszawas bymyndigheder omkring 55.000 mennesker ved demonstrationen. De polske statslige medier opgjorde antallet af deltagerne til “få tusinde feminister”.

Landets regerende Lov og Retfærdighedspartiet forsøgte allerede sidste år at få vedtaget stramninger af loven, men opgav på grund af omfattende protester. Polens præsident Andrzej Duda betegnede dengang Polens nuværende lovgivning, som tillader abort i tilfælde af voldtægt, incest og fosterskader som “ineffektiv”. ota

 

Share This