Polakker går amok over ny abortlov
Af Michael Skovgaard
Polen: Polen er lige nu skueplads for noget, der ligner en regulær ideologisk krig mellem traditionelle katolske værdier og den nye identitetspolitiske bølge.
For et par dage siden blev en statue af præsident Reagan vandaliseret i Warszawa. Angiveligt fordi den tidligere amerikanske præsident var abortmodsander. Det udløste en mindre krig på de sociale medier, hvor flere polakker gav udtryk for, at Reagen var en helt, fordi han var medvirkende til at gøre en ende på det kommunistiske styre.
I hovedstaden har fodboldholigans fra klubben Legia Warszawa dannet en mindre hær med sympatisører i form af en såkaldt „nationalgarde“, som primært skal beskytte de katolske kirker mod de hærværk og vandaliseringer, som har fundet sted i den forløbne uge.
Senest er en statue af pave Johannes Paul II blevet vandaliseret. Og netop han er et ikon for mange polakker. Ifølge polske medier kom flere personer til skade, da de forsøgte at forsvare statuen mod angreb fra tilhængere af den identitetspolitiske opposition i Polen.