Polakker finder en “tjekkisk mutation” af coronavirus, sådan en findes ikke, siger tjekkerne

Corona-Foto-CDCDr.-Fred-Murphy

Polen/Tjekkiet: Polens sundhedsminister meddeler, at der i Polen er fundet “en tjekkisk mutation af coronavirus”. Tjekkiske videnskabsmænd og politikere afviser. Der findes ikke sådan en variant af coronavirus, skriver Onet.pl

Ministerens udtalelse bliver bakket op af virolog Tomasz Dzieciakowski fra Warszawa Universitet. Den tjekkiske mutation af coronavirus er ifølge ham mere smitsom, men giver hverken hårdere eller lettere forløb af sygdommen. Vaccinen fra Pfizer og BioNTech er desuden virksom mod den.

Den polske udmelding overrasker i Tjekkiet, som afviser, at der findes en særlig udgave af coronavirus. Ligeledes Tjekkiets ambassade i Polen har meddelt polske myndigheder, at Tjekkiet ikke har registreret en særlig udgave af coronavirus. ota

Share This