Placido Domingo fejrede Mozart i Prag

Stavovske divadlo, hvor Mozarts opera Don Giovanni havde premiere i 1787 opfører ny Tryllefløjten i en ny udgave Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Det er 230 år siden, at Wolfgang Amadeus Mozarts opera Don Giovanni havde premiere i Stavovske Teater i Tjekkiets hovedstad Prag, og det blev fejret med en festopførelse af Don Giovanni i Stavovske Teater under ledelse af Placido Domingo.

Placido Domingo havde udvalgt en stjernebesætning til opførelsen af operaen, som blev transmitteret til en storskærm ved Prags National Teater søndag.

Don Giovanni blev opført første gang den 29. oktober 1787 i Stavovske Teater og fik en kæmpe succes i Prag. Wolfgang Amadeus Mozart elskede Prag. “Borgerne i Prag forstår mig og min musik,” skulle Mozart have sagt under et af sine ophold i Prag. Da Mozart døde den 5. december 1791 i Wien, kvitterede Prag med lyden af kirkeklokkerne over hele Prag og en dødsmesse i Sankt Nicolas Kirken, hvor 4.000 mennesker deltog. Det tog hele 16 år, før Don Giovanni nåede København, hvor den blev opført uden større succes. ota

Share This