Partikongres i Rumænien aflyst pga coronavirus

Rumænien: Rumæniens største oppositionsparti, Socialdemokratiet (PSD) har udsat weekendens kongres grundet frygt for yderligere udbredelse af coronavirus. Det har partiets ledelse meddelt.

Efter nederlaget ved præsidentvalget har tidligere ministerpræsident Viorica Dancila trukket sig som partiets leder. Så PSD har indtil videre en midlertidig ledelse, men aflysningen af PSDs kongres er ikke det eneste eksempel.

Den rumænske ortodokse kirke, hvortil 85 pct. af befolkningen bekender sig, har således bedt sine troende om ikke at kysse ikoner i kirkerne for at undgå smittespredning. Tilstedeværelse af flere hundrede tusinder rumænere i Italien vækker også stor bekymring. søren.riishøj

Share This