Pandabjørne, Muldvarpen og de europæiske værdier

Af Ota Tiefenböck

Tjekkiet/Danmark: Skal man bruge danske mediers yndlingsudtryk, er Tjekkiet ikke et land ”vi i Danmark normalt plejer at sammenligne os med”, men når det gælder Danmark og Tjekkiets forhold til den kommende verdensmagt Kina, så kan man faktisk godt sammenligne de to lande.

To nuttede pandabjørne og en sød tjekkisk muldvarp, som Tjekkiets præsident Milos Zeman optrådte med under sit besøg i Kina sidste år, tyder på, at der er ingen grænser for, hvor langt mine to lande er parat til at gå for henholdsvis at sikre eksport af dansk flæsk eller de tjekkiske Skoda biler.

Lars Løkke Rasmussen har, vel at mærke ifølge sine egne ord, talt om menneskerettigheder med kineserne. Den slags har Milos Zeman slet ikke behov for at fortælle om. Han gør, som han selv mener er rigtigt, og blæser højt og tydeligt på, hvad tjekkiske politikere, medier eller offentlighed mener. Så her kan sagtens være en forskel.

Forskellen mellem de to herrer er muligvis også, at den førstnævnte ofte taler om de såkaldte europæiske værdier, som især i Europas vestlige del nærmest har fået en religiøs karakter. Tjekkiets

pragmatiske præsident taler kun sjældent om den slags. Det er de praktiske løsninger og en realistisk indstilling til politik, det gælder om. Det andet er luftkasteller og tomme ord.

Fælles for de to statsmænd, som umiddelbart ser ud til at have forskellige holdninger til, hvad man i Europa kalder for europæiske værdier, er dog, at ingen af dem eksempelvis vil mødes med Tibets åndelige leder Dalai Lama eller komme med en berettiget kritik af kinesernes fremfærd i Tibet.

Det er ellers ganske ofte, at vi hører, om de såkaldte ”europæiske værdier”, men hvad er de europæiske værdier egentlig er for en størrelse? Er det i virkeligheden dobbeltmoral? Eller ændrer de europæiske værdier sig, alt efter omstændighederne?

Lars Løkke Rasmussen og Milos Zemans stilhed omkring krænkelser af menneskerettigher i Kina, omkring Tibet og Dalai Lama er på ingen måde et særsyn. De fleste europæiske ledere lider en pludselig hukommelsessvigt, når de kommer til Kina eller når kinesiske statsmænd ankommer til deres respektive lande og glemmer, hvad de ellers prædikker for os andre til dagligt.

Kina er heller ikke det eneste land, hvor de europæiske ledere bliver ramt af denne særlige form for hukommelsessvigt. De ved også, at eksempelvis Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev undertrykker alt politisk opposition og har taget medierne under sin kontrol. At der sidder massevis af journalister i de aserbajdsjanske fængsler, hvis eneste forbrydelse var at skrive kritisk om præsidenten. De ved også, at Turkmenistans præsident Gurbanguly Berdimuhamedov er en diktator, som undertrykker landets befolkning…………..jeg vil kunne fortsætte.

https://youtu.be/F1gjyj6VXyU

Kina, Aserbajdsjan og Turkmenistan er lande vi har brug for. Aserbajdsjan og Turkmenistan lande har olie og gas, Kina er et stort eksport marked, og i sådan en situation kan de europæiske ledere åbenbart godt glemme de store værdier. At beskytte sin egen befolkning, tænke først og fremmest på egne arbejdspladser og eksport er en holdning, man ikke nødvendigvis behøver at være enig i, men det er en holdning, man kan forstå. Det andet, når man engang siger en ting og anden gang siger ingenting eller noget andet, det er dobbeltmoral og den er straks vanskeligere at forstå.