Pæne økonomiske nøgletal i Øst- og Centraleuropa

Foto: Amio Cajander

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: De økonomiske nøgletal for året 2017 var ganske gode, og det gælder også udsigterne for 2018. Det viser opgørelserne fra EU-Kommissionen.

I EU under ét voksede bruttonationalproduktet (BNP) i 2017 med 2.4 pct., i Central- og Østeuropa under ét med 4.3 pct., en hel del højere. Som vist i oversigten, voksede økonomien voksede her hurtigst i Rumænien (6.7 pct.), langsomst i Kroatien (3.2).

Forskellene mellem de lande i øst, der henholdsvis er med eller ikke med i euroen er svære at få øje på. Inflationen har været lav i alle landene, højest i Litauen (3.7 pct.), ellers mellem 1 og 3 pct. Der er, som polakken Witold Gadomski gør opmærksom på (i avisen ”Gazeta Wyborcza” 20.3.18), en del forskelle landene imellem.

Polen har haft en vækst over gennemsnittet, men slås med for store underskud på de offentlige finanser. Det samme har gjort sig gældende i Ungarn. Regeringen har her sænket indkomstskatterne, men til gengæld hævet momsen (”VAT”) og skaffet sig éngangsindtægter, fx gennem at overtage de (semi)private pensionsfonde. Ingen af de to lande er med i euroen.

Bulgarien har fået stabiliseret sin valuta og fører nu fastkurspolitik over for euroen og har også haft fået et stigende antal udenlandske investeringer.

Væksten i de rigere østlande, fx Tjekkiet og Slovenien har været høj, men i pct. lavere end i de fattigste EU-lande. Mange lande i øst har nu mangel på arbejdskraft. Det har betydet stigende lønninger og samtidig lavere arbejdsløshed. Størst er arbejdsløsheden i Kroatien (11 pct.), lavest i Ungarn (4 pct.) og Tjekkiet (3 pct.).

Den høje vækst i Rumænien skyldes et langt stykke skattelettelser. Det har både ført til flere udenlandske investeringer og også øget indenlandsk forbrug. Men Rumænien har det største underskud på de offentlige finanser, og det er en tikkende bombe under økonomien. Flere lande i regionen, fx Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien, har været ramt af korruptionsskandaler, politisk ustabilitet og regeringskriser, men det har ikke nødvendigvis været ensbetydende med lavere vækst.

Væksten i BNP i 2017, prognosen for 2018 i parentes

Bulgarien         3.8 (3.7)                   Letland     4.5 (3.5)

Estland             4.3 (3.3)                   Polen         4.6 (4.2)

Kroatien          3.2 (2.8)                   Rumænien   6.7 (4.5)

Tjekkiet           4.5 (3.2)                   Slovakiet     3.4 (4.0)

Litauen             3.8 (2.9)                 Slovenien     4.9 (4.2)

Ungarn             3.8 (3.7)                   Kilde: EU-Kommissionen

Share This