Østrig yder lånegarantier til Gazprom

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Østrig/Rusland: Den russiske statsbank VTB oplyser, at dens østrigske filial nu tildeler Gazprom 300 mio. i kredit løbende over ti år. Det sker i form af en lånegaranti fra Österreichische Kontrolbank Aktien Gesellschaft (OeKO), som er det østrigske agentur for tildeling af eksportkreditter.

VTB kan pga. de vestlige sanktioner ikke optage langfristede lån i vestlige banker, derfor benyttes lånegarantier. Der oplyses ikke om formålet med de tildelte garantier.

Østrig hører sammen med Italien og Ungarn til de EU-lande, der i særlig grad modsætter sig en fortsættelse af sanktionerne mod Rusland. De nedlægger ikke veto, men ønsker dem ikke udvidet og gør hvad de kan for så langt som muligt at fastholde de økonomiske forbindelser med Rusland.

Share This