Østrig beslaglægger våben til tyske nynazister

Illustrationsfoto: US Air Force from USA

Østrig/Tyskland: De østrigske myndigheder har optrævlet et netværk, som angiveligt stod bag en leverance af 70 automatiske og halvautomatiske våben til højreradikale kræfter i Tyskland – det skriver „Die Welt“.

Indtil videre er fem østrigere og to tyskere anholdt. Ifølge den østrigske indenrigsminister Karl Nehammer (ÖVP) var våbnene beregnet til den højreekstremistiske scene i Tyskland med det formål at opbygge en milits. 

En narkoleverance bragte de østrigske myndigheder på sporet af det tyske netværk. Den hovedmistænkte i sagen er en tidligere straffet 53-årig østriger, som skulle stå bag handelen i ledtog med flere andre mistænkte.

Under en ransagelse onsdag i sidste uge fandt politiet de bemeldte våben, og fredag ransagede man en lagerhal i Østrig, hvor man fandt 100.000 patroner til de selvsamme våben. Michael.skovgaard

Share This