Ad

Original udgave af Münchenaftalen fra 1938 til låns i Tjekkiet

Neville Chamberlain ved ankomst fra München viser stolt aftalen med Hitler. Det var også her, han proklamerede de berømte ord “Peace in our time” Foto: Arkiv Great Britain

Tyskland/Tjekkiet: Tyskland vil låne Tjekkiet den originale udgave af dokumentet fra München, den såkaldte Münchenaftale, hvor Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland i september i 1938 tvang Tjekkoslovakiet at afstå de tjekkoslovakiske grænseområder til Tyskland, skriver tjekkiske medier.

Det er anden gang, at tjekkerne vil kunne se den originale Münchenaftale, som har haft en skæbnesvanger betydning for landets historie. For 10 år siden udstillede Nationalmuseet i Prag alle tre originale aftaler, som fortsat findes ( den franske udgave af aftalen er tabt).

Mødet i München den 30. september 1938 handlede om Tjekkoslovakiets grænseområder, de såkaldte sudetter. Tjekkoslovakiet blev ikke inviteret til mødet, hvor Storbritannien, Frankrig og Italien gav Tyskland lov til at invadere Tjekkoslovakiet i håb om at undgå krigen. Aftalen blev i Tjekkoslovakiet betegnet som en aftale “om os men uden os” og betragtes som de vestlige allieredes forræderi. ota

Læs mere om Münchenaftalen her.