Orbáns parti i førerposition i en ny måling i Ungarn

Operabygningen i Budapest Foto: Ota Tiefenböck

Ungarn: At dømme efter det sidste vejede gennemsnit af meningsmålingerne før valget i Ungarn den 8.april står Fidesz til at vinde 51 pct. af stemmerne eller et sted mellem 125 og 130 af de 199 pladser i parlamentet. Måske er det nok til at få det 2/3 flertal, der vil gøre det muligt for Fidesz at ændre grundloven. Jobbik står til 14 pct., Socialistpartiet til 17 pct., Demokratisk Koalition til 8 pct. og Miljøpartiet LMP til 7 pct. Spærregrænsen er på 5 pct.
Valgeksperter gør opmærksom på, at omkring 400.090 vælgere er usikre på, om de vil støtte regeringen eller oppositionen. Det kan heller ikke udelukkes, at de to alternative og antipolitiske partier Momentum og  Den tohalede Hund kan få stemmer nok i hovedstaden Budapest til at komme i parlamentet.
Ved valget i Tjekkiet sidste efterår oplevede vi også ret stor vælgerstøtte til de alternative partier, eksempelvis Piratpartiet i de store byer, især Prag. søren. riishøj
Share This