Ad

Orbán: Vi føler os moralsk overlegne overfor Vesten, men vi skal handle sammen

Viktor Orbán Foto: Elekes Andor

Migrationskrisen: Den ungarske premierminister Viktor Orbán var vært ved en konference om migration den 23. marts i Budapest. Ved konferencen deltog blandt andre den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy, Tjekkiets tidligere præsident Vaclav Klaus, tidligere australske udenrigsminister Alexander Downer og tidligere spanske indenrigsminister Jaime Major Oreja. Viktor Orbán talte på konferencen for hurtige foranstaltninger vedrørende migration og grænsebeskyttelse og om europæisk enhed. Mr.East har oversat en del af Viktor Orbáns tale.

Mine damer og herrer,

Migration er noget, der angriber vores vigtigste styrke: enhed og repræsenterer en meget alvorlig intellektuel og politisk udfordring. Vest- og Centraleuropa har skarpt forskellige holdninger til migration. Denne splittelse er sociologisk og afhænger ikke af en beslutning. I de vesteuropæiske lande er der ved siden af den oprindelige kristne befolkning, dukket et betydeligt og hurtigt voksende mindretal med et stærkt selvværd op.

Nøgletallene ændrer sig konstant til ulempe for den oprindelige kristne befolkning og til gavn for de nytilkomne, hovedsageligt det muslimske samfund. Derfor handler det vigtigste spørgsmål i forbindelse med migration i Vesteuropa om det der allerede er sket. Altså hvordan de (vesteuropæerne) skal forvalte deres samliv med dem. Hver tanke og ideologi handler om det, og søger efter løsninger for et samliv af forskellige kulturer, som tilsyneladende ikke ønsker at blande sig sammen og leve side om side.

Her indsætter jeg en indskudt sætning, integrationen har mange indikatorer, som jeg normalt ikke anser for seriøse, og heller ikke stoler på. Ifølge en ungarsk erfaring har en ægte integration kun én indikator, det er blandede ægteskaber. Hvis vi er villige til at vælge hinanden som ægtefælle, så er vi integrerede. Hvis vi aldrig vil gøre det eller kun ganske få af os gør det, betyder det, at vi ikke er integrerede.

Der er ingen folkemængder (af migranter) i Centraleuropa. Derfor bruger vi ingen energi på, hvordan vi integrerer migranter. Det ikke er nødvendigt at integrere nogen. Alle vores bestræbelser går ud på, at dette behov aldrig opstår. I Centraleuropa mener vi, at der er vores situation. Uanset om vi fortjener det eller ej, om vi er heldige eller ej, sådan er vores situation. Vi har ikke store masser af forskellige nationer, og vi ønsker at bevare denne tilstand. Derfor mens vesterlændinge taler om, hvordan man kan leve sammen, hvordan man kan integrere, taler vi om, at vi ikke behøver at tænke på det.

Derfor taler de to halvdele af den europæiske politik, Vest og Øst, forbi hinanden og vi har brug for nye principper til forsvar af egne synspunkter. ……..I denne kamp erkender jeg ærligt, at vi føler moralsk overlegenhed. Det er måske ikke pænt sagt, måske matcher det ikke den kristne ydmyghed, men vi føler alligevel, at vi har en moralsk overlegenhed i drøftelserne med Vesten. Årsagen er følgende: Vi har et indtryk, at Vesten forsøger at påtvinge os deres situation og dét denne situation vil resultere i. Men vi har vores egen syn på situationen, og ønsker ikke at tvinge andre til at overtage det. Det giver os en moralsk overlegenhed.

Vi ønsker ikke at gøre os kloge på, hvordan de vender tilbage til tiden, hvor indvandrerne endnu ikke var til stede, fordi det er deres ting, deres principper, deres tilgang, deres integrationspolitik, deres fremtid. Samtidig kan vi dog ikke acceptere at de fortæller os, baseret på deres egne erfaringer, hvordan vi skal tænke, og hvordan vi skal blande os sammen med nogen, som vi ikke har haft tidligere.

Det bringer os til et filosofisk spørgsmål. Har et samfund, en suveræn stat med grænser, befolkning, forfatning, love og en vis kulturel kvalitet, ret til at insistere på denne kulturelle kvalitet eller skal acceptere den vestlige læring om, at en multikulturel samfundsstruktur er mere værd end vores homogene struktur. Skal vi af den grund blive multikulturelle gennem migration.

Vi kan diskutere, om multikulturalisme vil føre til en højere værdi i verden i fremtiden. Men det skal ikke være til diskussion, hvorvidt det er obligatorisk at deltage i dette eksperiment. Eller om vi har ret til at sige: Tak, vi ønsker ikke ændre vores samfund, vi ønsker at blive, hvad vi er.

Vi har fejl, og ønsker at arbejde på dem, men vi ønsker ikke at ændre vores substans. Har en stat ret til at gøre det? Dette er måske et uanstændigt spørgsmål i angelsaksisk tænkning, fordi svaret er klar: Det har den. Er man dog medlem af Den Europæiske Union, som også er en politisk integration, er svaret ikke så klart. Og det er, hvad der giver Ungarn i problemer i dag.

Jeg vil sige et par tal. Jeg er 56 år gammel, og hvis Gud tillader, vil jeg stadig leve i 2050. Den, der er 40 år gammel, vil leve også i 2060. Den, der er 20 år, vil næsten helt sikkert leve i 2080. Ti år gammel i 2090. Og den, der bliver født, mens jeg taler her, vil sandsynligvis leve i begyndelsen af det 22. århundrede.

Vi hører alle til et fællesskab af ungarere, der lever i dag. Derfor har vi et ansvar, hver efter vores egen alder. Grupperne tilhørende disse aldersgrupper har et fælles ansvar for fremtiden. Dem, der sidder her vil se, hvad Europa vil være om 20, 30 og 40 år og vil komme til at diskutere, hvad tidens europæiske ledere havde forsømt. Vi politikere er nødt til at forstå, at der altid er et mere presserende spørgsmål end migration, men også at der er konsekvenser om tyve og tredive år. Derfor: Vi skal handle nu, ellers vil vores efterkommere, og måske også snart os, stå over for konsekvenser, vi bliver kede af.

Jeg bruger normalt FN-data, som disse fra 2017, som siger intet andet at i 2030 vil Europas befolkning falde med flere millioner. I Afrika vil den stige med 448 millioner. I løbet af 13 år vil befolkningen i Afrika vokse med en halv milliard. Det vil den gøre uden hensynstagen til, at forskellen på levestandarden i Afrika og Europa måske bliver mindre. Går alt som det gør, vil forskellen på levestandarden tværtimod nok være endnu større.

Som følge heraf vil trykket fra Afrika til Europa, nemlig at afrikanere vil ønske at komme væk derfra, helt sikkert, og jeg mener det er en naturlov, vokse. Og det vil være ganske overvældende for Europa.

En anden prognose er en sammenligning af 2010 og 2050, hvor vi stadig lever. Der vil den muslimske befolkning i Europa vokse fra de nuværende omtrent 40 millioner til mindst 70 millioner, mens den kristne befolkning vil falde med 99 millioner. Her regner jeg ikke de nyankomne med.

Hvis den europæiske politik ikke sætter migration på dagsordenen og ikke træffer beslutninger nu, vil disse processer være umulige at stoppe senere. Afrikas udvikling kan ikke realiseres om fem år, det er vigtigt at begynde vores hjælp til udviklingen nu og hjælpe for at vanskelighederne ikke kommer her. Østens og Vestenes enhed i spørgsmålet om migration skal genoprettes nu, nu skal vi finde en modus vivendi, for senere vil det ikke være muligt. Vi skal handle nu, både af hensyn til den europæiske enhed, grænsebeskyttelse og migration.

Vi må indrømme, og det er ubehageligt, at EU-lederne, de nuværende EU-strukturer, ikke er i stand til at løse problemet med migration og grænsekontrol. Hvis de ikke kunne gøre det i de sidste fire eller fem år, har vi ingen grund til at tro, at de vil kunne klare det i morgen. Vi er derfor nødt til at handle nu.

Kritiseret og skældt ud i de liberale kredse og medier. Men hvor mange har egentlig læst, hvad han mener? Hos Mr.East kæmper vi for mediefrihed og ønsker at bryde den mainstream, der præger danske medier. Derfor har vi oversat en del af Viktor Orbáns tale. Læs den og dan dig din egen holdning. Hvad du finder ud af, er helt op til dig og din overbevisning.

<3