Orbán om Italien: Italiens regering tjener ikke folket

Viktor Orbán Foto: European People’s Party

Ungarn/Italien: Giuseppe Contes regering har “adskilt sig fra folket”. Det sagde Ungarns premierminister Viktor Orbán lørdag i Rom, hvor han deltog i et arrangement arrangeret af det ultrahøjre parti Fratelli d`Italia.

“Jeg kan se, at venstreorienterede er tilbage og mange steder får magten. De importerer migranter, hæver skatterne. Det er som om de ikke har lært af fortiden, sagde Viktor Orbán ifølge MTI.

Han lovede Italien hjælp i kampen mod migration, hvis landet “endelig forpligter sig til at beskytte sin grænse. Vi vil hjælpe dem, også med at sende de migranter som allerede er Italien hjem,” siger Viktor Orbán.

Han afviste desuden, at de centraleuropæiske lande – Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet – ikke vil hjælpe Italien med at løse migrantkrisen. Lige nu kan det dog ifølge ham ikke lade sig gøre, da Italien lader migranter helt frit rejse til landet. 

Europæiske politikere tror ifølge Orbán, at masser af migranter, som er anderledes end det kristne flertal, vil skabe et nyt og bedre samfund.

“Centraleuropa mener noget andet. De lader sig ikke integrere: De vil ikke leve sammen med os, men adskilt fra os.” ota

Share This