Orbán og Putin, er forholdet blevet køligere?

Viktor Orbán og den russiske præsident Vladimir Putin under et besøg i Moskva Foto: CC-BY Kremlin.ru

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU 

Ungarn/Rusland: Ungarn har været betragtet som noget nær Putins ”nære allierede”, men det er måske ved at blive ændret. Det skriver Maxim Samorukov i en analyse for Carnegie Endowment. Det skyldes frem for alt, at Orbán har fået nye og vigtigere allierede, Salvini i Italien og frem for alt Trump i USA.

Udadtil er forholdet til Rusland ved det gamle. I 2017 besøgte Putin Ungarn to gange, og her i september var Orbán i Moskva. Men møderne drejede sig mest om gennemførelsen af gamle aftaler, især de russiske gasleverancer og bygningen af to russiske enheder ved atomkraftværket i Paks til en samlet pris på omkring 12 mia. dollar.

De fremtidige relationer fyldte til gengæld ikke meget. For at tækkes Trump (og Storbritannien) gik regeringen i Budapest med til at udvise en enkelt russisk diplomat i kølvandet på Skripal-affæren; Bulgarien, Østrig, Slovakiet, Malta og Grækenland afholdt sig fra det.

Peter Kovacs, medlem af Europaparlamentet for Jobbik er anklaget for russisk spionage, og på NATO-topmødet sidste år gik Orbán med til (forsigtigt) at kalde Rusland en ”trussel” og har som andre skeptiske EU-lande modvilligt accepteret de økonomiske sanktioner mod Rusland.

Orbán er heller ikke afvisende over for at hæve forsvarsudgifterne, han har forøget det ungarske kontingent i Afghanistan og Irak og også deltaget i NATOs ”air-policing” missioner i Baltikum. Orbán har også støttet flytningen af den amerikanske ambassade i Israel til Jerusalem. Og Trumps tidligere ideolog Steve Bannon er blevet hilst velkommen. Kort sagt, forholdet til USA er vigtigt.

Vendingen mod USA er taktisk, bunder frem for alt i nationale interesser. Orbáns linje er på samme tid kendetegnet ved pragmatisme, symbolpolitik og kynisme. Det er han ikke alene om. Trump kan lettere bruges af Orbán end Putin som en støtte i kampen mod at få pålagt sanktioner fra EU og også i Ungarns løbende konflikt med Ukraine.

Den konflikt vedrører især forholdene for det ungarske mindretal i det vestlige Ukraine. Orbán håber på amerikansk mægling. Med det mål for øje har udenrigsminister Péter Szijjarto holdt møder med højtstående embedsfolk i det amerikanske udenrigsministerium og også med den amerikanske udenrigsminister (Pompeo).

Orbán har også hilst velkommen, at Washington har trukket en støtte på 700.000 dollar til frie medier i Ungarn tilbage og de facto accepteret Orbáns anti-Soros kampagne. Kort sagt, den ungarske politik er på samme tid pro-amerikansk, anti-EU og stadig Rusland-”pragmatisk”.

Bort set fra Rusland-pragmatismen stemmer den ungarske politik meget godt overens med den linje, der kendetegner den polske udenrigspolitik, som også har skabt konflikter med EU. Dog er fra Budapest ikke blevet fremsat ønske om et ”Fort Trump”. Ungarn vil udadtil optræde et stort set troværdigt NATO-medlem.

Share This