Orban og Morawiecki: topmødet var en succes

Morawiecki og Orbán Foto- Kancelaria Premiera

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU


Polen/Ungarn: Polen og Ungarn er godt tilfredse med EU topmødets beslutninger, både den økonomiske del og det afsnit der drejer sig om sammenkobling af retsforhold og udbetalinger fra EU. Det erklærede Polens Mateusz Morawiecki og Ungarns Viktor Orban på en fælles pressekonference lefter afslutningen af EU topmødet tirsdag morgen.

Koblingen af udbetalinger til retsforhold sidste er et problem især for EUs nye lande, og ikke kun Polen og Ungarn. En indstilling om at fratage et medlemsland penge på grund af brud på “rule of law” kan kun vedtages med kvalificeret flertal og skal derefter godkendes af alle andre 26 EU lande.

Kort sagt samme procedure som ved fratagelse af stemmeret i henhold til Lissabon traktatens paragraf 7. Selve teksten er blevet mere bredt formuleret. Det gælder iflg. Morawiecki også sammenkoblingen mellem penge fra EU til klimaforbedringer og et EU-lands accept af EUs klimamål. Polen har som bekendt forbehold over for “timingen” når det gælder gennemførelsen af EUs klimamål.

Share This