Orbán afviser kritik fra EU, det er “et politisk angreb”

Viktor Orbán Foto: European People’s Party

Ungarn: Ungarns premierminister Viktor Orbán afviser kritikken fra EU, USA og diverse humanitære organisationer, i forbindelse med den seneste corona-lov, som giver Orbán mulighed for at regere Ungarn per dekret indtil coronakrisen er ovre.

“Bruxelles har travlt med os, selvom man heller burde have travlt med coronavirus, siger Viktor Orbán ifølge Reuters.

Ifølge ham svarer loven vedtaget i Ungarn og den magt den giver ham og regeringen til “hvad Frankrigs præsident kan gøre i fredstid”. Viktor Orbán er overbevist om, at Ungarn er en skydeskive for et “politisk angreb”, som er sat i gang af finansmanden George Soros og “hans folk i Bruxelles”.

Ifølge talsmanden for den ungarske regering Zoltán Kovacs er loven “i overensstemmelse med EU`s værdier og pressefrihed”, da de nye bestemmelser kun er rettet imod bekæmpelsen af coronavirus.

14 EU lande har ifølge Europa Parlamentet udråbt nødsretstilstand på grund af coronavirus, Ungarn har dog ikke indført en tidsbegrænsning af perioden.

“Vi frygter, at vedtagelsen af den ungarske lov vil begrænse parlamentets kontrol af regeringen, siger EU kommissær Vera Jourova. ota

Share This