Ad

Oppositionsleder overtager premierministerposten i Armenien

Nikol Pashinyan Foto: Yerevantsi

Armenien: Den armenske oppositionsleder Nikol Pashinian er nu premierminister i Armenien. Pashinian er blevet valgt på et ekstraordinært parlamentsmøde i Jerevan. 59 stemte for, 42 imod, skriver Armenpress.

Nikol Pashinian har ifølge den armenske forfatning 15 dage til at danne en ny regering.

Pashinian  er blevet valgt efter omfattende protester i Armenien, som begyndte efter det armenske parlament valgte Serzh Sarkasian til premierminister umiddelbart efter udløb af hans præsidentmandat, således han kunne bevare magten i Armenien.

Protesterne stoppede efter at Sarkisian valgte at trække sig fra posten, men fortsatte igen, da Armeniens parlament i første omgang afviste at vælge Nikol Pashinian til premierminister. ota