Oppositionen i Ungarn nu enige om fælles front og tordner frem i meningsmålingerne

Ungarns hovedstad Budapest Foto. Ota Tiefenböck

Ungarn: Seks oppositionspartier i Ungarn, deriblandt Socialdemokratiet(MSZP), de Grønne (LMP), Momentum og Jobbik, blev, efter flere tilløb, enige om at opstille een fælles kandidat i landets i alt 106 valgkredse. Det skriver “Emerging Europe” (21.12.2020). Aftalen indebærer også opstilling af en fælles kandidat til posten som ministerpræsident samt et fælles politisk program. Kandidater beskyldt for korruption og for at have samarbejdet med Fidesz og fremsat “uværdige udtalelser” skal ikke kunne opstille. De seneste meningsmålinger viser, at oppositionspartierne kan true Fidesz i fælleskab.

Ifølge analysevirksomheden Publicus ville alle folketingets oppositionspartier plus Momentum-bevægelsen vinde flere stemmer ved valget end Fidesz. Efter agenturerne Závecz og Idea er det tredje forskningsinstitut, hvor oppositionen får fler stemmer end Orbáns Fidesz. Helt konkret fører hos Bublicus den samlede opposition med 4 procent i oktober og november, det er over det statistiske fejlniveau. Dette er dog kun i andelen af alle valgberettigede vælgere – hvoraf 29 % ville stemme på Fidesz og 33 % af oppositionspartierne. For vælgere, som er besluttede til at gå til valgurnerne får Fidesz har 48 % og hele oppositionen tilsammen 50 %.

Interessant er også at 5 % af vælgerne foretrækker ikke noget politisk parti, men ville stemme for den forenede oppositionskoalition, som partierne arbejder på i øjeblikket.

Statsministerkandidaten vil den samlede opposition udvælge til efteråret. I mellemtiden er der spekulationer om flere kandidater. De hyppigst nævnte er formanden for Jobbik Péter Jakab, borgmester i Budapest Gergely Karácsony, borgmester i Hóddmezővásárhely Péter Márki-Zay, medlem af EU Parlamentet Clara Dobrev og formand for Momentum András Fekete Győr. Premierminister Orbán kaldte i sidste uge koalitionen for Gyurcsánys koalition eller Soros-pølse.

Den socialistiske ex-premierminister Gyurcsány hævder dog selv, at han ikke vil være medlem af den næste regering, kun et parlamentsmedlem. Klara Dobrev er dog hans kone.

Iflg. den ny valglov skal partierne nu opstille i mindst 71 valgkredse, 27 flere end før. Via fælles opstilling er det lykkedes oppositionen at sejre ved lokalvalg i flere større byer, deriblandt i hovedstaden Budapest, hvor Gergely Karaczony i dag er borgmester. Næste parlamentsvalg afholdes efter planen i 2022. søren.riishøj + ota

Share This