Opgør med identitets- og genderpolitik ulmer hos tyske socialdemokrater

Thierse-Foto-Christliches-Medienmagazin-pro

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Den tidligere SPD-formand for det tyske parlament Wolfgang Thierse har fået overraskende stor tilslutning til sin kritik af den nuværende SPD-ledelse – det skriver den tyske ugeavis „Die Zeit“.

Den 77-årige Thierse kritiserer åbent den nuværende SPD-ledelse og dennes debatkultur og hang til identitetspolitik, som ikke medfører fremskridt eller forbedringer for partiets oprindelige kernevælgere.

Også formanden for SPD‘s „værdikommission“ Gesine Schwan beklager det ryk mod venstre, som har fundet sted under den nye ledelse bestående af Saskia Esken og Norbert Walter-Borjans. Hun kalder det for en fejl og betegner identitetspolitik som en „pest“.

Thierse, som oprindeligt er østtysker, er blevet truet med eksklusion af partiet, men kanslerkandidat Olaf Scholz har rost Thierse for dennes rolle i forbindelse med den tyske genforening.

Den tidligere formand for Forbundsdagen fra 1998-2005 siger, at han er blevet oversvømmet med sympatitilkendegivelser og mails efter offentliggørelsen af kritikken.

SPD går målrettet efter kanslerposten efter valget i september. Hvis det skal blive en realitet, skal partiet op på over 20 procent i forhold til de nuværende 15-16 procent ifølge de seneste meningsmålinger. Og SPD skal overhale De Grønne som Tysklands næststørste parti.

Share This