Opdatering af russisk udenrigspolitik

 

For femte gang siden Sovjets sammenbrud har Rusland præsenteret en opdateret version af sin udenrigspolitiske doktrin.  D.  30. november  – efter den årlige tale til Den Føderale Forsamling – underskrev Putin dokumentet der indeholder de overordnede retningslinjer for den russiske udenrigspolitik.  Et dokument der først og fremmest er interessant derved, at det beskriver Ruslands syn på styrkeforholdene i verden. Dermed får man også en indikation af Ruslands forståelse for sin egen position i den globale verden.

De nye retningslinjer afviger ikke synderligt fra de forrige fra 2013. Af samme grund har de derfor ikke trukket synderligt mange overskrifter verden over.

Det statslige polske Center for Øststudier (OSW) bringer imidlertid en læseværdig kritisk gennemgang af dokumentet på dets hjemmeside. Her påpeges nogle af de få interessante ændringer i forhold til 2013. Samtidig rejser det også nogle relevante spørgsmålstegn ved Ruslands evne til at vurdere egen styrke. Især i forhold til landets egen økonomiske tilstand og dermed dets evne til at spille en seriøs rolle i verden. Desuden henvises der i den polske artikel til en række penible punkter i Ruslands opfattelse af sin position i forholdet til landets ønskede stilling i Asien.

Disse betragtninger forekommer relevante uanset om man er enig eller uenig med forfatterens udlægninger.  Set i lyset af de potentielle konflikter, der med Trump som præsident kan opstå mellem Kina og USA er det på ingen måde uvæsentligt om Rusland vil være i stand til at blive en seriøs partner for f. eks.  Kina.  Endelig bemærkes det i artiklen,  at EU er reduceret fra at være den væsentligste økonomiske partner til blot en vigtig partner. EU som en helhed er desuden fortrængt til fordel for omtaler af de enkelte EU medlemslande.  Hele artiklen kan læses her på engelsk.

 

Præsentationen af de reviderede retningslinjer er naturligvis blevet omtalt i russiske – og russiskvenlige medier. Her kan der henvises til hhv.  Sputnik og på siden South Front.
Selve dokumentet finder man indtil videre kun på russisk på det russiske udenrigsministeriums hjemmeside.  Her kan versionen fra 2013 også læses på diverse sprog.

 

/kim halling