Også USA’s og Ruslands udenrigsministre mødes

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov skal mødes med USA`s udenrigsminister Michael Pompea Foto: Presidential Press and Information Office of Russia

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/USA: I kølvandet på topmødet mellem Donald Trump og Vladimir Putin i Helsingfors er også planlagt et møde mellem Ruslands og USA’s udenrigsministre, Sergej Lavrov og Michael Pompea. Mødet skulle egentlig have fundet sted før topmødet, men det lod sig ikke gøre.

De to udenrigsministre har været i telefonkontakt, og der bliver arbejdet i døgndrift på ekspert- og embedsmandsniveauet. Mødet mellem de to udenrigsministre skal følge op på topmødet mellem Trump og Putin.

Syrien er særlig højt på dagsordenen. Det gælder frem for alt spørgsmålet om gennemførelsen af våbenhvile i både det sydvestlige og sydøstlige Syrien og få genoplivet forhandlingerne i Geneve om fred i Syrien.

Ukraine er også på dagsordenen, men vejer ikke så tungt som Syrien. Mellemøsten og Asien har højere prioritet for Trump end Ukraine, og Minsk II aftalerne har USA ikke del i. Fred i Syrien er derfor mest et spørgsmål mellem Moskva, Kiev, Paris og Berlin.

De nye diplomatiske kontakter mellem USA sker i kølvandet på NATO-topmødet og forlængelsen af EU’s sanktioner mod Rusland. EU har forlænget sanktionerne mod Rusland i foreløbigt et halvt år, Storbritannien havde ønsket en forlængelse af de økonomiske sanktioner og sanktioner mod enkeltpersoner i Rusland på 1 år, men det har der ikke været stemning for i de fleste andre EU-lande.

Holdningerne til sanktionerne mod Rusland er meget forskellige i EU-landene. De sanktioner der specifik angår Krim, fx forbud mod at anløbe havne på Krim og bruge lufthavne på halvøen er dog forlænget for et år.

Share This