Nyfødte børn til salg i Polen

Illustrationsfoto: Wikimedia Commons

Polen: I Polen er det muligt at købe nyfødte børn. Nyfødte sættes til salg på internettet, hvor det ikke er vanskeligt at finde annoncer, hvor gravide polske kvinder tilbyder kommende nyfødte til salg. Det afslører et program lavet af den polske national tv kanal TVP.

Journalisterne fra TVP har med skjult kamera filmet flere par, som forsøger at købe en nyfødt på nettet. Det er ifølge flere par langt nemmere end at forsøge at adoptere et barn. Barnet kan efterfølgende nemt legaliseres ved, at dets mor angiver det købende pars mand som en biologisk far til barnet, som efterfølgende kan få forældremyndighed over barnet.

Hvem kan sælge sit barn, spørger TVP og selv besvarer spørgsmålet:  Hovedsageligt unge mødre, som ikke har midler nok til at have et barn.

Ifølge TVP vil en ung kvinde gerne have solgt sit nyfødte barn for 500 zloty (ca. 850 kroner), så hun kunne købe en halv ton kul. Et par tilbød hende dog 500 zloty om måneden indtil fødslen og 10.000 zloty (ca. 17.000 kroner) ved levering. ota

Share This