Nyeste meningsmåling i Slovakiet, Smer stadig største parti

Slovakiets parlament Foto: Ota Tiefenböck

Slovakiet: At dømme efter den seneste meningsmåling fra instituttet IPSOS er Smer stadig største parti i Slovakiet med 25.2 pct. i vælgeropbakning. Næststørst er oppositionspartiet Progressivt Slovakiet med 22.3 pct., fulgt af Hlas (“Stemme”) der står til 13.5 pct. Republikken får 6.8 pct. KDH 6.3 pct. og SAS 6.1 pct.. SNS der er i regering med Smer og Hlas klarer ikke spærregrænsen. Smer og Hlas får tilsammen 72 mandater i parlamentet, de andre partier i alt 78.

Det store spørgsmål er, om Robert Fico, der blev ramt af et attentatforsøg for nogle måneder siden, vil være i stand til at vende tilbage på posten som ministerpræsident efter sommer. Generelt er slovakisk politik præget af en del kaos for tiden, meget på grund af problemer med det kriseramte og mindste regeringsparti SNS.

Forholdet mellem Tjekkiet og Slovakiet er heller ikke for godt for tiden. Det fremgik af mødet mellem de to landes præsidenter (Pavel og Pellegrini) lige nu. Slovakiet beskylder eksempelvis den tjekkiske regering for ikke at have retsforfulgt personer, der på de sociale medier åbenlyst har lovprist attentatet på Robert Fico. Søren.Riishøj

Share This