Nye vinde fra Rusland angående gas

Gas

Foto: Dreamstime

Ukraine/Rusland: Rusland er klar til at forhandle med Ukraine om betingelserne for levering af gas, hvis Ukraine betaler noget af den gæld, landet skylder til Gazprom, skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.
“Ingen har nogensinde sagt, at Ukraine straks skal betale fire milliarder dollars, men landet skal vise viljen til at betale, og hvis Ukraine betaler blot noget af gælden, er der i hvert fald et grundlag for en forhandling, siger den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev.
Medvedevs meddelelse er i strid med de tidligere udmeldinger det russiske gasselskab Gazprom, samt den russiske regering kom med, ifølge hvilke Ukraine straks skulle betale hele sin gæld til Rusland og efterfølgende betale forud for gasleverancerne. Dmitrij Medvedev sagde også, at Rusland er klar til at gå langt for at fortsætte samarbejde med Ukraine.
Ukraine skylder ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian tre milliarder og 580 milloner dollars blot for leverancerne i april. Gazprom har i denne uge sendt en opkrævning for de kommende gasleverancer i juni på 1,66 milliarder dollars, som Ukraine skal betale forud for at få leveret gas i juni. ota

Share This