Nye tissekummer til Berlins tissekoner

I ligestillingens navn vil Berlins rød-grønne bystyre indføre urinaler for kvinder. Det er kønsdiskriminerende, at kvinder ikke har mulighed for at stå op og lade vandet i lighed mænd, skriver flere lokale medier

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Berlins rød-grønne bystyre vil revolutionere driften og udformningen af byens 250 offentlige toiletter. Således har De Grønnes miljøborgmester Regine Günther udarbejdet et helt nyt toiletkoncept i samarbejde med firmaet Zebralog og Berlins Tekniske Universitet.

Konceptet præsenteres i form af en 97 sider lang rapport, der omhandler emner som hygiejne, sikkerhed og uhindret adgang for handicappede. Et særligt kapitel omhandler ”kønsdiskriminering”. Her slås det fast, at det er urimeligt, at kun mænd har muligheden for at lade vandet i stående stilling. Derfor skal samtlige toiletter bygges om og udrustes med urinaler for kvinder. Til formålet har bystyret kastet sin kærlighed på et italiensk urinal designet Matteo Thun, som modtog årets designpris i 2004 for kvindeurinalet ”Girly”.

Gennem 25 år har Berlins offentlige toiletter været drevet af firmaet Wall, som har finansieret driften med reklamer. Kontrakten med Wall udløber i 2018, og firmaet ikke tænkt sig at realisere det nye toiletkoncept, som forventes at koste op mod 130 millioner euro. Derfor vil Berlins bystyre finde pengene i en særlig pulje til forbedring af den regionale erhvervsmæssige struktur, hvilket har udløst heftig kritik fra CDU’s side.

Se billeder af Berlins kommende urinaler for kvinder her.

Share This