Ny regering på plads i Bulgarien?

Den bulgarske hovedstad Sofia Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Bulgarien: Efter tre parlamentsvalg i 2021 skulle Bulgarien langt om længe få en ny regering. Det erklærer Kiril Petkov, leder af det nye alternative parti ”Vi forsætter forandring” og formentlig ny regeringschef. Petkov var minister i den ”care taker” regering, der styrede Bulgarien fra maj til september. Derefter oprettede han sammen med et andet regeringsmedlem, Asen Vasilev, det nye parti. ”Vi fortsætter forandring”, der blev det største parti ved det seneste valg den 14. november med 25.67 pct. af de afgivne stemmer.

De andre partier i den ny regering vil være Demokratisk Bulgarien, Trifonov’s ”Der er sådan et folk” samt Bulgariens socialistparti. Målet for den ny regering vil være at forandre Bulgarien efter mange år med Borisov`s parti GERB ved magten. Der skal, siges det, gøres en ekstra indsats for at begrænse korruption, begrænse statsadministrationen, få ændret statens budget og skabe incitamenter for at få bulgarere i udlandet til at vende hjem.

Den demokratiske ubalance er voldsom stor. Det er også muligt, at den ny regering vil begrænse forhindringerne, dvs. det bulgarske veto, over for en mulig kommende EU optagelse af Nordmakedonien. Demokratisk Bulgarien forventes at overtage justitsministerposten. Tirsdag holdt repræsentanter for de partier, der går i regering, møder med præsident Rumen Radev. For nylig fik også Rumænien ny regering, som i Bulgarien efter lang regeringskrise, dog uden tre valg på blot et år.

Share This